Vold på jobbet: Erstatningsnævnet gennemgår tidligere sager igen

 Flere sager om vold på jobbet, hvor skadelidte ikke er tilkendt erstatning, skal måske gå om. Kravet om, at der skal ske politianmeldelse, når en omsorgsperson udsættes for vold, har nemlig ikke støtte i loven. Det vurderer Højesteret.

En principiel afgørelse i Højesteret kan betyde, at en række sager skal genbehandles. I første omgang ser Erstatningsnævnet på sagerne igen.

I marts 2014 tog en elev halsgreb på en kvindelig skoleleder på et socialpædagogisk opholdssted i Nordvestjylland. Kvinden har efterfølgende fået stillet diagnosen posttraumatisk stress og er ikke længere på arbejdsmarkedet. Hun fik i første omgang nej til erstatning ved by- og landsretten, fordi volden ikke var anmeldt inden for 72 timer efter overfaldet, men nu har Højesteret slået fast, at kvinden alligevel skal have erstatning for vold på jobbet. Det begrundes med, at den skærpede praksis vedrørende 72-timers reglen, er uden lovhjemmel.

Læs mere om voldssager og erstatning

Kvinden anmeldte i første omgang ikke volden, fordi der på bostedet var en politik om, at der som udgangspunkt ikke skulle ske politianmeldelse, fordi det kunne sætte tillidsforholdet til de anbragte over styr.

Forkert begrundelse

”Afgørelsen i Højesteret kan få betydning for andre, der ikke har fået erstatning, fordi de ikke har anmeldt vold på jobbet. Det er en principiel afgørelse, der kan betyde, at en del sager måske er afvist med en forkert begrundelse,” siger advokat Berit Lenschow, der ejer Lenschow Erstatningsretten.

Nu skal Erstatningsnævnet se på de tidligere sager igen. Nævnet vil undersøge, om der er sager, hvor et givent voldsoffer alligevel har krav på erstatning. Nævnet vil gennemgå en række afgørelser truffet efter 2014 og beslutte, om der er sager, som skal behandles på ny. Nævnet har endnu ikke overblik over, hvor mange sager det drejer sig om.

Læs mere om genoptagelse af erstatningssager

”Det er en god dag for de skadelidte, som måske ikke har fået deres erstatningssag behandlet i erstatningsnævnet på grund af kravet om politianmeldelse,” udtaler Berit Møller Lenschow.

Forståeligt at nogle ikke anmelder

”Det må have været noget ømtålelig og konfliktfyldt for den enkelte skadelidte både at skulle håndtere at være blevet overfaldet på jobbet og samtidigt at være nødt til at anmelde overfaldsmanden for at bevare sit krav på erstatning. En overfaldsmand, som både kan være en borger i kommunen, en elev eller en adfærdsvanskelig person, som skadelidte har været plejer for. For slet ikke at tale om arbejdspladsernes politik på området.  Der er forståeligt nok langt fra altid sket anmeldelse,” vurderer Berit Møller Lenschow, der finder det positivt, at det åg nu er løftet af den skadelidtes skuldre.