Forsikringssvindel – men hvem narrer hvem?

To advokater med speciale indenfor personskade Berit Møller Lenschow og Solveig Værum Nørgaard kritiserer Forsikring og Pensions konklusioner om forsikringssvindel, som stammer fra en brancheundersøgelse.

Når der sker en personskade, er det den, der er kommet til skade, der skal bevise, at vedkommende har krav på erstatning, og de danske forsikringsselskaber går grundigt til værks, når det skal vurderes, om bevisbyrden er løftet. Det forklarer to advokater med speciale i erstatning, efter at en undersøgelse for nyligt konkluderede, at der svindles oftere med erstatninger end tidligere. Advokaterne Berit Møller Lenschow fra Lenschow Erstatningsretten og Solveig Værum Nørgaard fra Advofair kritiserer på den baggrund undersøgelsens konklusioner.

”Det er ikke længere nok, at du har været til læge på de rigtige tidspunkter. Det er nemlig ikke usædvanligt, at forsikringsselskaber anvender agenter eller meddelelser fra private ”whistleblowere” til afsløre, om du nu i virkeligheden har krav på erstatning,” siger Solveig Værum Nørgaard, der bakkes op af Berit Møller Lenschow.

”Man bør være varsom med at kalde øjebliksbilleder og egne konklusioner for svindel ved personskadesager,” forklarer hun.

Læs mere om personskader.

Øjebliksbilleder er ikke nødvendigvis svindel

Sidste år kunne der spores en stigning i mængden af forsikringssvindel. Det viser den omtalte brancheundersøgelse fra Forsikring & Pension. I 2017 blev der ifølge undersøgelsen afsløret forsikringssvindel for 386 millioner kroner i forbindelse med personskader. Her dækker forsikringsselskaberne, hvis den, der kommer til skade, har forsikringer tilknyttet pensionsordninger og arbejdsskadeforsikringer. Det gælder blandt andet dækning for tab af erhvervsevne og invaliditet. Ifølge undersøgelsen opdages der også svindel med ulykkesforsikringer og bilforsikringer, hvor personskader enten opdigtes eller overdrives.

Advokat og ejer af Lenschow Erstatningsretten Berit Møller Lenschow kan ikke genkende det billede, som forsikringsselskabernes brancheorganisation tegner.

”Det er naturligvis aldrig i orden, at personer snyder sig til erstatning, men jeg kan ikke genkende det billede, som undersøgelsen viser. Tallet er efter min opfattelse meget lavere,” siger hun.

Læs mere om erstatning.

Berit Møller Lenschow påpeger, at billedet af, hvor meget der svindles eller ej, mudres af, at det ofte er forsikringsselskaberne selv, der undersøger sagerne ved for eksempel at holde øje med den skadelidtes gøren og laden, men samtidig sjældent anmelder opdagelserne til politiet.

”At der svindles, er derfor en konklusion, som branchen når frem til på baggrund af egne undersøgelser, og ikke en påstand, som i ret mange tilfælde undersøges af politi og domstole. Jeg mener derfor ikke, at undersøgelsen kan bruges til at sige ret meget, og kun kan sige ganske lidt om området med sikkerhed,” siger Berit Møller Lenschow.

Derfor skal man være meget varsom med at udråbe nogen som svindlere, vurderer hun sammen med Solveig Værum Nørgaard.

Taber ved domstolene

De to advokater henviser til sager, hvor påstande om svindel med personskader er afprøvet ved domstolene, og hvor forsikringsselskaberne har tabt sagerne, fordi selskabernes egne undersøgelser netop ikke var tungtvejende nok. Som oftest læner domstolene sig op af retslægerådet og andre specialisters lægefaglige vurderinger, da disse har faglige argumenter og kendskab, der rækker dybere end et givent forsikringsselskab.

”Selvom du har fået en erstatning for et erhvervsevnetab på 65 %, og dit forsikringsselskab observerer, at du spiller dart, cykler, slår græs og træner i et fitnesscenter – og på den baggrund vil have dit erhvervsevnetab sat ned, og derved får færre penge udbetalt – viser en dom fra 2017, hvor netop dette var tilfældet, at selskabet taber sagen,” siger Berit Møller Lenschow.

Læs mere om erhvervsevnetab.

Ved personskaderne er det, man ser, ofte et øjebliksbillede af, hvordan en person har det, mens den speciallægefaglige vurdering, som foretages, når erhvervsevnetabet regnes ud i første omgang i forbindelse med, at skaden opstår, naturligvis er mere omfattende og faglig, og derfor normalt vejer tungere i en given retssag.

Påstået svindel politianmeldes ikke

Advokaterne tilføjer, at de mener, at det vil være mere korrekt af forsikringsselskaberne at anmelde alle sager, som opfattes som svindel, i stedet for ukritisk at lade alle egne observationer og konklusioner indgå i forsikringsselskabernes egen undersøgelse og dermed påføre en række personer et stempel som svindlere, uden om politi og domstole.

Læs mere om retssager.

”Der er tale om mennesker, der i forvejen er syge og måske med gener for livet. Uden beviser, som kan holde til en anmeldelse ved politi og en sag ved en domstol, mener jeg ikke, at forsikringsselskaberne kan tillade sig også at stemple denne persongruppe som svindlere,” siger Solveig Værum Nørgaard.

De to advokater er sikre på, at beløbet, som brancheorganisationen påstår, der blev svindlet for i 2017, vil falde drastisk, hvis forsikringsselskaberne anmeldte alle mistanker om svindel til de rette instanser fremfor at lave en årlig brancheundersøgelse, som for størstedelen er baseret på egne konklusioner om syge mennesker.

Ofte uden mulighed for at kæmpe imod

Solveig Værum Nørgaard og Berit Møller Lenschow fortæller videre, at forsikringsselskabernes egne afgørelser om erstatninger også er problematiske, da mange skadelidte ikke har økonomien til at kæmpe mod selskaberne.

Advokaterne forklarer, at der desværre er mange huller i retshjælpsforsikringsdækningen. Du kan ikke få retshjælpsforsikringsdækning til arbejdsskadesager eller færdselsulykker, hvor der ikke har været tegnet kasko på bilen. Herudover er dækningen på retshjælpsforsikringen også ofte begrænset, og nogle gange ned til 150.000 kroner, hvilket ikke er meget i skadessager. Endelig har forsikringsselskaberne faktisk også mulighed for at give afslag på dækning, hvis de vurderer, at der er udsigt til at vinde sagen.

Læs mere om personforsikringer.

”Fri procesmuligheden er også meget snæver, for har ægtefællen nu en indkomst på eksempelvis 300.000 kroner, og er skadelidte på ledighedsydelse og får 130.000 kroner om året, så er indkomsten for høj til at få fri proces,” siger Berit Møller Lenschow.

Det er derfor i realiteten ofte umuligt for skadelidte at kæmpe mod selskaberne, som derved får held af deres beskyldninger.

Lange udsigter og brud på loven

I en netop afsluttet sag om personskade, hvor en af Berit Møller Lenschows klienter har været og fortsat er sygemeldt efter gener fra en trafikulykke, afviste hans forsikringsselskab at betale erstatning. Advokat og klient har netop fået medhold i sagen.

”Min klient har været kunde i det samme selskab i 20 år. Han har i mange år haft den samme forsikringsdækning, men da han vælger at hæve sin forsikringssum og skal give nye helbredsmæssige oplysninger, går det galt. Selvom min klient efter bedste evne har forsøgt at besvare forsikringsselskabets mange spørgsmål, har forsikringsselskabet nu afvist at betale erstatning til ham, da man mener, at han ikke har givet rigtige oplysninger. Selskabet vil derfor ikke give ham den samme forsikringsdækning. Det klagede vi naturligvis over, og min klient fik medhold og kan nu endelig få sit tab af erhvervsevne udbetalt,” siger Berit Møller Lenschow.

Læs mere om trafikulykker.

Da sagen blev indbragt for Ankenævnet for Forsikring frafaldt forsikringsselskabet frafaldet deres indsigelser, og advokat Solveig Værum Nørgaard nikker genkendende til Berit Møller Lenschows problematisering af forsikringsselskabernes adfærd.

”I en konkret verserende sag har et arbejdsskadeforsikringsselskab overvåget en af mine klienter, og på baggrund af overvågningen vælger forsikringsselskabet at standse min klients udbetalinger af erhvervsevnetabsudbetalinger – uden så meget som at spørge min klient om hans forklaring. Forsikringen har netop valgt at kalde det forsikringssvindel alene på baggrund af egne tolkninger i denne sag,” siger hun.

Men det bliver værre endnu, forklarer advokaten. Det konkrete eksempel er nemlig en arbejdsskadesag, og i den type sager må forsikringen i henhold til Arbejdsskadesikringsloven slet ikke standse udbetalingerne uden en afgørelse – men det sker alligevel.

Læs mere om arbejdsskader.

I sagen har Arbejdsmarkedets Erhvervssikring sågar været inde og direkte skrive, at ”Vi gør opmærksom på, at forsikringsselskabet ikke har ret til at stoppe udbetaling til tilskadekomne, hvis der ikke er tale om en klage og hvis der ikke er truffet afgørelse om dette af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, Ankestyrelsen eller domstolene.”

Forsikringsselskabet har på trods af dette ikke genoptaget udbetalingerne, og igen står en skadelidt i en magtesløs situation.

”Arbejdsskadeforsikringen i denne konkrete sag er ligeglad med reglerne. Der er klaget de relevante steder forsikringsselskabets klageansvarlige synes, at det var ok i den konkrete situation at overtræde reglerne, Finanstilsynet ville ikke gå ind i enkeltsager og nu afventes Arbejdsmarkedets Erhvervssikring sagsbehandling i sagen, men det trækker formentlig endnu et år ud. Der er da også mulighed for at trække arbejdsskadeforsikringen i retten, men der vil ikke kunne gives retshjælpsforsikringsdækning til sagen, da det er en arbejdsskadesag. Fri proces kan klienten kun få, hvis Civilstyrelsen vil se bort fra de økonomiske betingelser og antage sagen grundet den særlige situation. Men det hele tager tid og i den mellemliggende periode er det økonomiske tæppe trukket væk under skadelidte,” siger Solveig Værum Nørgaard, der kun kan se en motivation for forsikringsselskabets ageren:

”De sparer jo penge. Når man som os har fingrene nede i disse sager, kan man derfor ikke lade være med at reagere på sådan en brancheundersøgelse og spørge sig selv, hvem er det, som svindler hvem?” siger Solveig Værum Nørgaard.

Berit Møller Lenschow

Solveig Værum Nørgaard