Tinnitus Erstatning

Hjem » Personskader » Arbejdsskade » Tinnitus Erstatning

Du kan få erstatning ved tinnitus

Af Berit Møller Lenschow, Advokat (L)

Der kan være en række årsager til, at man udvikler tinnitus. Hvis årsagen er skadesrelateret, kan du have krav på erstatning. Der kan være tale om en skade, der opstår i fritiden eller på dit arbejde.

Tinnitus kan opstå som følge af direkte påvirkning i form af en ulykke eller sygdom.

Udsættes du for en meget høj lyd så som eksplosion, skud eller slag mod øret kan der være tale om en ulykke, som kan være omfattet af ulykkesdefinition i din ulykkesforsikring. Du bør derfor anmelde skaden til din ulykkesforsikring. Har hændelsen medført hørenedsættelse og vedvarende tinnitus kan du have varigt mén for dine varige høreskader og eventuel tinnitus. En sikkert påvist varig hørenedsættelse i kombination med stærkt generende og vedvarende tinnitus medføre en menerstatning på 8 % af din forsikringssum.

I nogle enkelte tilfælde kan tinnitus også være en følgeskade til et piskesmæld (whiplash) eller en hjernerystelse efter et hovedtraume. Det vil her blive betegnet som et af ledsagesymptomerne i arbejdsmarkedets erhvervssikring vejlende méntabel og ikke under afsnittet om høre nedsættelse som kræver en direkte påvirkning af øret.

Hvis nogen er ansvarlig for din høreskade, kan der også være krav på erstatning fra en ansvarlig skadevolder. Det kan være en trafikulykke, arbejdsulykke eller måske endda vold. Vurderingen af dit krav på ménerstatning vil også her skulle vurderes ud fra arbejdsmarkedets erhvervssikrings méntabel.

Du kan også fået tinnitus som følge af påvirkning fra dit arbejde.

Tinnitus er ikke i sig selv en arbejdsskade, men det er muligt at få tinnitus anerkendt som en del af de følger, du har efter en anerkendt erhvervssygdom. For eksempel kan tinnitus være en følge, hvis du får anerkendt en støjbetinget hørenedsættelse efter fortegnelsen over erhvervssygdomme.

Hørenedsættelsen i kombination med stærkt generende og vedvarende tinnitus kan medføre godtgørelse for varigt mén efter arbejdsmarkedets vejledende méntabel.

For at få anerkendt en hørenedsættelse efter erhvervs sygdomsfortegnelsen, skal du gennem flere år have været udsat for generende støj på dit arbejde. Såfremt du har været udsat for meget krafttig støj, kan der slækkes lidt på kravet om, hvor langt tid støjpåvirkningen skal have stået på.

De erhvervssygdomme, der er anerkendes vedrører støj fra maskiner, der er tale om mange års udsættelse for støj, op mod 30 år og der er tale om et støjniveau med decibel på 85 decibel eller mere.

Derudover er der en andre række krav, der skal være opfyldt, før nedsat hørelse kan anerkendes som en arbejdsskade.

Hvad er tinnitus?

Den skadelidte forklarer ofte, at tinnitus opleves som en stærkt generende kimen eller ringelyd for det indre øre. Foruden susen og ringen for ørerne kan den skadelidte opleve at gå rundt i en klokke og at hørelsen er nedsat. Tilstanden er ofte stærkt generende.

Mange mennesker med tinnitus og nedsat hørelse har glæde af høreapparat.

 

Kræver en diagnose

Oplever du symptomer fra ørerne skal du have en grundig undersøgelse hos din egen læge. For at kunne kræve erstatnings, skal der være tale om sikkert påvist hørenedsættelse. Din egen læge vil formentlig også henvise dig til undersøgelse hos en audiolog, så dit høretab kan måles.

Arbejder du i meget støjfyldte omgivelser og har du gjort det i mange år er det relevant at overveje, om den nedsatte hørelse kan skyldes den støj, du har været udsat for og derfor skal anmeldes som en erhvervssygdom til arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Din egen læge kan hjælpe med anmelde din hørenedsættelse som en erhvervssygdom og har pligt til dette, hvis vedkommende har mistanke om at høretabet kan skyldes en påvirkning fra dit arbejde. Det er vigtigt at handle på din viden, da der er frister, der skal overholdes, hvis man ikke vil risikere at eventuelle erstatning krav bliver forældet.

Du har også mulighed for selv at anmelde din hørenedsættelse som en erhvervssygdom til arbejdsmarkedets erhvervssikring.

Hvis din hørenedsættelse er opstået efter en ulykke på dit arbejde, har din arbejdsgiver pligt til at anmelde hørenedsættelsen som en arbejdsulykke. Pligten gælder både virksomheder og organisationer. Du kan også selv anmelde en skade, hvis din arbejdsgiver har undladt eller forsømt dette.

Det kan være relevant at søge erstatning andre steder. Hvis du for eksempel har været udsat for vold og har fået slået mod hovedet på eller omkring øret og oplever du som følge heraf hørenedsættelse og tinnitus bør du også søge læge og blive undersøgt. Derudover bør der ske anmeldelse af volden til politiet og erstatningsnævnet for at få vurderet dit krav efter erstatningsansvarsloven.

Hvis din høreskade opstår som følge af en enkeltstående hændelse, vil det kunne betegnes som en ulykke og derfor er det også relevant en skade til din ulykkesforsikring.

 

Skal kunne kædes sammen med dit arbejde

Hvis du mener, at din skade stammer fra dit arbejde, skal du kunne bevise, at en støjbetinget hørenedsættelse har en tidsmæssig sammenhæng med dit arbejde. Det vil sige, at du har været udsat for støj på dit arbejde og at den støj, du har været udsat for har haft et vist støjniveau målt i decibel.

Derudover skal din hørenedsættelse opstå i mens du fortsat arbejder eller i umiddelbar forlængelse af det arbejde, du har udført.

Hvis du også i din fritid færdes i støjfyldt miljø for eksempel fordi du går meget til koncert, kan det spille ind i vurderingen.

Derudover kan hørenedsættelse og tinnitus også have andre årsager end støj så som alder, medicin eller sygdomme.

Du skal med andre ord kunne dokumentere, at det er dit arbejde, der har givet dig nedsat hørelse og tinnitus.

Det samme beviskrav gælder, hvis du har anmeldt til din egen ulykkesforsikring eller en anden forsikring eller myndighed.

 

Trafikulykke

Voldsskade

Arbejdsskade

Piskesmæld

Patientskade

Anden personskade

Har du brug for hjælp?

Ring til os på

+45 33 60 87 87

Telefontider

Kl 08:00 til 16:00