Stress som arbejdsskade
Hjem » Personskader » Arbejdsskade »
Arbejdsrelateret stress er en sygdom, der kan opstå som følge af konstant stort pres og psykiske belastninger på arbejdspladsen, f.eks. på grund af manglende støtte eller urealistiske krav. Stress kan medføre alvorlige psykiske reaktioner, og det kan være svært både at håndtere sin egen stress og samtidig tage sig af det juridiske i forbindelse med at få skaden anerkendt som arbejdsskade.
Hos Lenschow Erstatningsretten hjælper vi dig med alt det svære i din arbejdsskadesag, så du ikke skal stå alene med den lægefaglige vurdering og dokumentationen. Vi er her for at støtte dig hele vejen.
Hvad kræver det at få stress anerkendt som arbejdsskade?
Psykiske sygdomme kan i Danmark anerkendes som arbejdsskader. For at få arbejdsrelateret stress anerkendt som en psykisk arbejdsskade, skal der være dokumentation for, at stressen skyldes dit arbejde.
Psykiske arbejdsskader skal, som alle andre arbejdsskader, anmeldes til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Det kan både være dig selv, din arbejdsgiver eller din læge, der anmelder skaden. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vurderer sagerne individuelt og kræver ofte en lægefaglig vurdering eller en arbejdsmedicinsk undersøgelse for at træffe afgørelse, om hvorvidt der er tale om en psykisk sygdom, som kan anerkendes som arbejdsskade.
Det er vigtigt at kunne dokumentere de psykiske symptomer og belastninger, du har oplevet. Dette kan omfatte lægejournaler, beskrivelser af arbejdssituationen, og vidneudsagn fra kollegaer eller ledere. Da psykiske skader kan være vanskelige at vurdere, kan behandlingen af sådanne sager tage længere tid end fysiske skader.
Har du brug for hjælp til din sag, kan det være en god idé at kontakte en erstatningsadvokat, som kan sikre, at din sag behandles korrekt, og du får den erstatning, du har krav på.
Læs også: Kundeudtalelser
Kontakt Lenschow Erstatningsretten, og få den rette hjælp i din sag
Har du pådraget dig en psykisk sygdom som følge af dit arbejde og står med en sag, der skal anerkendes som en arbejdsskade? Hos Lenschow Erstatningsretten ved vi, hvor uoverskueligt det kan være at håndtere alt det juridiske samtidig med, at du plejer dine helbredsmæssige gener. Vi står klar til at tage os af det praktiske og juridiske, så du kan fokusere på at få det bedre.
Vi har stor erfaring med arbejdsskadesager i forbindelse med psykiske lidelser og kroniske sygdomme, så vi kan hjælpe dig med at navigere i de mange regler, så du får den erstatning, du har krav på. Kontakt os i dag, og lad os hjælpe dig videre i din sag. Det kan gøre en forskel at have en erstatningsadvokat ved din side, når du skal have din sag anerkendt.