Erstatningsansvar

Hjem » Personskader » Anden personskade » Erstatningsansvar

Skadevolderen kaldes den, der har erstatningsansvaret for en skadegørende handling

For at få erstatning for en personskade efter erstatningsansvarsloven, skal der være en, der er ansvarlig for den skadegørende handling, der ligger til grund for skadens indtræden. Den, der har ansvaret for skaden – det såkaldte erstatningsansvar, kaldes for skadevolder.

For at blive erstatningsansvarlig for en handling skal skadevolder som udgangspunkt have handlet uagtsomt dvs. der skal være et ansvarsgrundlag.

Der er ikke altid en lov, der juridisk viser, hvornår der kan sige at være ansvarsgrundlag, der har ført til en personskade. Vurdering af om en handling er uagtsom bedømmes ud fra de normer, der gælder på det konkrete område, hvor der er sket skade. Her spiller mange års domstolspraksis ind, når et erstatningsansvar skal bedømmes.

Indenfor nogle områder har man lovgivningsmæssigt bestemt, at der er objektivt ansvar. For at finde frem til om der er et ansvarsgrundlag, vil det her være tilstrækkeligt, at en bestemt begivenhed eller omstændighed har fundet sted. Som for eksempel en trafikulykke, hvor to motorkøretøjer har et sammenstød. Her har man lovgivningsmæssigt bestemt, at der skal gælde et såkaldt objektivt ansvar. Dvs. der er automatisk et ansvarsgrundlag i og med at ulykken har fundet sted på en bestemt måde. Her vil ansvarsgrundlaget være bundet op på en pligtmæssig ansvarsforsikring. Se mere herom nedenfor.

Foruden at der skal foreligge et ansvarsgrundlag, skal den uagtsomme adfærd have medført en personskade. Det betyder, at der er krav om, at der kan føres bevis for årsagssammenhæng mellem ulykken og det at skadelidte er kommet til skaden ved ulykken. Der er ikke krav om, at hele skadens omfang kan belyses for at der kan siges at være erstatningsansvar.

Endelig skal skadevolder med sin handling kunne indse risikoen for at nogen kan komme til skade ved den pågældendes adfærd. For eksempel hvis jeg ikke jeg rydder sne foran mit hus, risikerer skraldemanden at falde og komme til skade.

Det er skadevolder, der skal betale erstatning, men er vedkommende dækket af en ansvarsforsikring, vil forsikringen varetage skadevolders og interesser overfor den skadelidte, både i forhold til om erstatningsansvaret skal anerkendes og i forhold til udmåling af erstatning.

For at kunne få udbetalt en erstatning skal man kunne godtgøre et tab. Der vil typisk være tale om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, svie og smertegodtgørelse og varige følger så som varigt mén og varigt erhvervsevnetab.

Alle erstatningsposterne bør gennemgås, for at sikre at den skadelidte får den erstatning, som der er krav på.

Ansvarsfrihedsgrunde, som medfører, at der ikke skal betales erstatning

Den påståede skadevolder kan blive fri for at betale erstatning, hvis skadelidte ikke kan bevise, at der er handlet uagtsomt og skadevolder dermed ikke er skyld i en personskade.

Er der tale om et såkaldt hændeligt uheld, hvor det vurderes, at skadevolder har opført sig som andre normalt ville i en lignende situation, er skadevolder ikke juridisk ansvarlig og skal ikke betale erstatning.

Hvis skadelidte selv er skyld i ulykken, kan skadevolder også blive fri for ansvar.

Skadelidtes egen skyld – skadelidte har handlet uagtsomt

Hvis skaden hovedsageligt sker, fordi du er meget beruset, kan det ske, at erstatningen afvises på grund af egen skyld.

Det kan også være at du accepteret risikoen for at komme til skade, hvis du deltager i en farlig sport.

Loven fastsætter også erstatningsansvar

I nogle tilfælde kan et erstatningsansvar afgøres ved at se på de love, der er på et givent område. Der er for eksempel lovgivet om erstatningsansvar ved færdselsuheld med motorkøretøjer og skader forvoldt af hunde og løsgående heste.

Ved personskader med motordrevne køretøjer, speedbåde, hunde og heste har ejeren objektivt ansvar. Der er også krav om at tegne en lovpligtig ansvarsforsikring. Ansvarsforsikringen hæfter her umiddelbart overfor skadelidte.

Hvis skadevolder er ukendt

Hvis der ikke er en kendt skadevolder, kan den skadelidte kræve at få erstatning alligevel. Sager med en ukendt skadevolder kan være trafikulykker, hvor bilisten flygter, overfald eller vold, hvor gerningsmanden er ukendt eller hvor sagen ikke opklares. Det kan også være en hest eller hund, der forvolder skade på en skadelidt, men hvor ejeren ikke kan findes. Som skadelidte skal du sandsynliggøre, at der har været en ukendt skadevolder og at det er vedkommende som har forvoldt skaden.

I tilfælde med ukendt skadevolder findes en række muligheder hos forsikringsbranchens fire garantifonde. Garantifondene behandler også sager om erstatningsansvar ved uforsikrede hunde, heste og motordrevne køretøjer samt speedbåde.

Ved trafikulykker, hvor skadevolder er ukendt, kan skadelidte søge erstatning ved DFIM.

Er det en hund, der forårsager skadens indtræden, kan der søges om erstatning hos FAH.

Sker personskaden grundet en hest er det FUH, du skal kontakte.

Endelig kan man kontakte FSV, der behandler sager og yder erstatning for skader forvoldt af uforsikrede eller ukendte speedbåde, vandscootere og lignende fartøjer.

Har du været ude for en forbrydelse, hvor gerningsmanden er ukendt, kan du søge erstatning via politiet og offererstatningsordningen gennem erstatningsnævnet.

Børn har også erstatningsansvar

Hvis et barn i alderen 4 år til 15 år forvolder skader, gælder det som udgangspunkt, at forældre hæfter for den pågældende skade.

Ved børns erstatningsansvar ser man på, hvad man kan forvente af et barn på en given alder og i den konkrete situation.

Et barn kan altså blive selvstændigt erstatningsansvarlig, hvis det vurderes at barnet på baggrund barnets forventede udviklingstrin burde vide, at det skulle se sig for, før det løb ud over en cykelsti.

Forældrene er erstatningsansvarlige for barnets adfærd, hvis det vurderes at barnet er for ungt i forhold til at kunne færdes selv i trafikken og forældrene har svigtet deres tilsynspligt ved at lade barnet gøre det alligevel og barnet har forvoldt skade derved.