Diskusprolaps Erstatning

Hjem » Personskader » Anden personskade » Diskusprolaps Erstatning

Få erstatning ved diskusprolaps

Hvis du er involveret i en ulykke, hvor der er en ansvarlig skadevolder, eller hvis du kommer til skade på dit arbejde og du får en arbejdsskade, kan du være berettiget til at få erstatning. I nogle tilfælde kan en ulykke eller skade i området omkring lænden og ryggen føre til en diskusprolaps, og her bør du undersøge, om du har ret til diskusprolaps erstatning.

Hos Lenschow Erstatningsretten har vi stor erfaring med denne arbejdsskadesager.

Om der kan udbetales en erstatning ved diskusprolaps, vil altid komme an på en individuel vurdering, og ofte er sager om personskadeerstatning komplicerede. Det er derfor en fordel at få hjælp fra start fra en advokat med speciale i området, da erfaringerne viser, at der er overvejende sandsynlighed for at optimere muligheden for få de erstatninger, som du har krav på, når du får professionel hjælp.

 

Hvad koster juridisk hjælp?

De udgifter, som du har til advokatomkostninger kan i nogle tilfælde søges dækket helt eller delvist fra skadevolder eller dennes forsikringsselskab. Nogle advokater tilbyder også at behandle din sag om erstatning for diskusprolaps under princippet no cure – no pay. Det betyder, at du kun skal betale salær, hvis du får erstatning, eller hvis der bliver truffet en positiv afgørelse fra eksempelvis Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, om at du skal have erstatning.

Hvis der ikke findes en skadevolder for din skade kan du være dækket gennem din egen ulykkesforsikring. Her skal du tjekke din forsikringspolice eller kontakt dit forsikringsselskab for at få oplyst, hvordan du er dækket ved denne type personskade om erstatning.

 

Symptomer på diskusprolaps

Ofte ses diskusprolapser i brystryggen, i lænden og i nakken, og det er en meget udbredt tilstand, som kan skyldes forandringer forårsaget af alderdom. En diskusprolaps i nakken eller ryggen kan dog også opstå som følge af en ulykke. Det kan for eksempel være ved et trafikuheld, ved en faldulykke eller hvis du løfter noget på dit arbejde, som er meget tungt, eller hvis du har et arbejde, der gennem længere tid har belastet din ryg meget.

Husk, at du kan have ret til en erstatning efter en trafikulykke – også hvis ulykken er din egen skyld.

De mest normale symptomer på en diskusprolaps er smerter i lænden kombineret med smerter, føleforstyrrelse og/eller nedsat kraft i venstre eller højre ben. Nogle gange kræver tilstanden en operation. I flere tilfælde er der tale om voldsomme smerter, og tilstanden kan have store konsekvenser for den ramte.

Mange har behov for smertestillende medicin for at få sin hverdag til at fungere efter skaden, og i nogle tilfælde kan du rammes så hårdt af diskusprolapsen, at du bliver uarbejdsdygtig.

Det er muligt at have en diskusprolaps uden, at skaden giver dig symptomer, men hvis du har symptomer, sygemeldes eller på anden vis mister indtægt eller førlighed, som følge af en diskusprolaps efter en ulykke, et fald eller en arbejdsskade, så kan du have ret til erstatning.

Din sag om erstatning vurderes individuelt, og der vil blandt andet blive set på, hvordan man har pådraget sig skade.

Eksempler på sager, hvor der er udbetalt erstatning for diskusprolaps er en landbrugsmedarbejder, der i 30 minutter, hjalp en hest med at fole ved blandt at foretage seje træk i føllet, lige som en lagermedarbejder, der blev påkørt af en gaffeltruck fik smerter i ryggen straks efter ulykken, hvor Ankestyrelsen derfor mente, at der er en årsagssammenhæng mellem arbejdet og skaden i disse sager.

 

Husk dokumentationen

Dokumentationen er afgørende, når der er tale om erstatningssager – uanset årsagen og typen. Husk derfor altid at tage til din egen læge og få dine symptomer skrevet ned i din lægejournal, hvis du kommer til skade straks du oplever symptomer eller har været udsat for en ulykke. Husk også sikre dig, at oplysningerne om hændelsen, der har ført til dine gener og symtpomer, som du oplever er anført så præcise som muligt. Disse oplysninger er meget vigtige, både hvis Arbejdsmarkedets erhvervssikring eller dit forsikringsselskab senere skal se på sagen.

Er der tale om en arbejdsskade, skal din skade også anmeldes som en sådan. Det er din arbejdsgiver, der skal anmelde skaden.

Sker der en trafik- eller faldulykke, så husk også at sikre dig den nødvendige dokumentation hos egen læge og at få telefonnumre på eventuelle vidner. Disse er alle ting, der senere kan hjælpe dig i din sag.

 

Vi vil gerne hjælpe dig

Er du i tvivl, om du har ret til en erstatning som følge af en diskusprolaps, så kontakt os for en gratis og uforpligtende samtale om din sag. Vi tilbyder at se på din erstatningssag og give dig en vurdering gratis om, hvorvidt du har behov for juridisk hjælp eller ej.

Området er ofte kompliceret, og dine muligheder for at få erstatning for en diskusprolaps kan derfor være flere.

Der kan blandt andet være spørgsmål om hvilken erstatning, du får både på kort og langt sigte, og om skaden har givet dig varige mén samt om du har ret til at få udgifter til behandlinger erstattet.

Det kan også være godtgørelse for svie og smerte og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. På lang sigte kan du have ret til erstatning for varigt mén samt tabt erhvervsevne.

Vi hjælper dig også gerne, hvis du har fået afgjort en sag om diskusprolaps erstatning, men ikke er tilfreds med udfaldet, og derfor ønsker at klage over afgørelsen hos ankestyrelsen.

Trafikulykke

Voldsskade

Arbejdsskade

Piskesmæld

Patientskade

Anden personskade

Har du brug for hjælp?

Ring til os på

+45 33 60 87 87

Telefontider

Kl 08:00 til 16:00