Crps Erstatning

Hjem » Personskader » Anden personskade » Crps Erstatning

CRPS kan give ret til erstatning

CPRS også kaldet refleksdystrofi er en en sygdom i nervesystemet, som kan komme til udtryk som stærke og længerevarende smerter, der måske ender som kroniske.

CRPS er en større reaktion end normalt på en skade. CRPS kan opstå som en følgeskade til kraftig forstuvning eller et brud for eksempel i håndled, fodled eller knæ. Ofte er der svære smerter i en arm eller ben, der kan være brændende, skarp, dunkende eller stikkende. Symptomer kan variere i styrke og varighed. Man kan blive overfølsom overfor berøring eller bevægelse af den konkrete legemsdel. Det er blive rødt, hævet, varmt eller koldt.

Man kender ikke årsagen til CRPS.

Nogle får CRPS efter en operation, hvor der er opstår skader i vævet omkring operationssåret og arvævet. Andre forhold kan også forårsage CPRS, herunder følger efter overfald eller arbejdsskader.

CRPS eller refleksdystrofi kan medføre erstatning, hvis du for eksempel har været udsat for en ulykke, som er dækket af din ulykkesforsikring. Det kan være en arbejdsskade dækket af en arbejdsskadeforsikring, et tilfælde, hvor der er en ansvarlig skadevolder, dækket af en ansvarsforsikring eller hvis der er tale om en patientskade efter lov om klage og erstatning indenfor sundhedsvæsenet.

Når det varige mén skal vurderes foretages der en samlet vurdering, hvor det samlede funktionsniveau vurderes.

Det kan være vanskeligt at vurdere generne fra CPRS, da der kan være tale om kraftige smerter, muskelsvin og trofiske forstyrrelser, som kan påvirke hele kroppens funktionsniveau. Vurderingen af det varige mén foretages i henhold til arbejdsmarkedets erhvervssikrings vejledende mentabel og i henhold til denne foretages vurderingen med udgangspunkt i følgerne af den konkrete brudskade i håndled, fodled osv. og derefter foretages der en vurdering af de ulemper eller gener som følger af CRPS eller reflekdystrofi.

For at følgerne fra CRPS kan inddrages i vurderingen og fastsættelsen af det varige mén og dermed medføre erstatning er det et krav, at der rent faktisk er stillet diagnosen CRPS. Det er altså ikke tilstrækkelig, at du kommer med symptomer, hvis du ikke har diagnosen.

Det er ikke alle speciallæger, der har forståelsen for denne skadetype eller ved, hvilke kriterier, der skal være opfyldt for at diagnosen kan stilles. Og symptomer på CRPS kan let blive overset eller tolket som noget andet.

Trafikulykke

Voldsskade

Arbejdsskade

Piskesmæld

Patientskade

Anden personskade

Har du brug for hjælp?

Ring til os på

+45 33 60 87 87

Telefontider

Kl 08:00 til 16:00