Vores priser
Det koster vores rådgivning
Hos LENSCHOW ERSTATNINGSRETTEN tilbyder vi alle en gratis forhåndsvurdering. Vurderingen hjælper dig til at finde ud af, om du har ret til at få erstatning, og om du har brug for juridisk bistand.
Advokatomkostninger
Hvis det vurderes, at vi kan hjælpe dig, vil du modtage et konkret overslag over, hvad du kan forvente at skulle betale. Det er vigtigt for os, at der er helt klare linjer for vores samarbejde både i forhold til den opgave, vi skal løse for dig, og din udgift.
Vores endelige pris fastsættes ud fra en række parametre, så som tidsforbrug, kompleksitet og det opnåede resultat – og selvfølgelig med respekt for det overslag, som du modtog, da sagen blev startet op.
No cure – no pay
Nogle opgaver kan vi tilbyde at behandle under princippet no cure – no pay. Det betyder, at du kun skal betale salær, hvis du får erstatning, eller hvis der bliver truffet en positiv afgørelse fra eksempelvis Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, om at du skal have erstatning. På den måde ligger risikoen, for om du får en erstatning eller ej på vores side. Vi vurderer konkret fra sag til sag, om vi kan tilbyde denne afregningsform.
Selvom din sag først afregnes, når der er opnået krav på erstatning, får du selvfølgelig ved sagens opstart et overslag over de forventede omkostninger som alle andre kunder.
Timesatser
Advokatarbejde afregnes til kr. 2.400 + moms eller kr. 3.000 inkl. Moms. Arbejde, der udføres ved juridisk assistent, afregnes til kr. 900 + moms eller kr. 1.125 inkl. moms.
I tilfælde, hvor der løses flere opgaver for samme kunde, kan der træffes individuel aftale.
-
- Berit Møller Lenschow: kr. 2.400 med tillæg af 25% moms på kr. 600, i alt kr. 3.000 inkl. moms.
- Rikke Lauritsen: kr. 1.700 med tillæg af 25% moms på kr. 425, i alt kr. 2.125 inkl. moms.
- Iben Ingemann Holst: kr. 1.700 med tillæg af 25% moms på kr. 425, i alt kr. 2.125 inkl. moms.
- Tina Gram Jensen: kr. 900 med tillæg 25% moms på kr. 225, i alt kr. 1.125 inkl. moms.
- Anina Damgaard: kr. 700 med tillæg af 25% moms på kr. 175, i alt kr. 875 inkl. moms.
Tilskud til advokatomkostninger
I erstatningssager, hvor der er en ansvarlig skadevolder, kan du ofte få en del af dine udgifter til advokat dækket fra modpartens ansvarsforsikring. Der er tale om et tilskud og ikke nødvendigvis betaling af hele din udgift til advokat. Når du får dit overslag, indregner vi dette tilskud.
Hvis der skal anlægges en retssag, kan der også være mulighed for at få hjælp til betaling af de omkostninger, der er forbundet med sagen. Vi undersøger altid dine muligheder for at opnå retshjælp eller fri proces. Der er dog særlige betingelse, der skal være opfyldt.
For yderligere oplysninger, se vores praktiske oplysninger her >>