Personforsikringer
Dine egne forsikringer
Af Berit Møller Lenschow, Advokat (L)
Vær opmærksom på, at der i dine egne forsikringer kan være dækning i tilfælde af en skade. I din forsikringspolice kan du læse, hvordan du er dækket. Her kan der blandt andet stå, hvor stor en méngrad, du skal have, og hvor stor et beløb, du er dækket for, hvis du kommer til skade.
Hvis du har været udsat for en skade, hvor en anden part har været involveret, vil der både være krav på erstatning fra din egen forsikring og modpartens forsikringsselskab.
Flere typer forsikringer
Det er muligt at tegne forskellige typer forsikringer, som kan gavne dig ved en skade.
En ulykkesforsikring dækker en skade, som er sket ved en ulykke. En ulykke defineres som en pludselig skade, der forårsager personskade.
En erhvervsevnetabsforsikring kaldes også en arbejdsudygtighedsforsikring, og det er en forsikringsordning, der typisk er typisk tilknyttet en pensionsordning. Den udbetales, hvis du har været sygemeldt i en længere periode. Det er forsikringsaftalen, der bestemmer, hvad der gælder for ordningen, men mange af vilkårene er dog ensrettet og minder derfor om hinanden.
Det vil typisk være sådan, erhvervsevnen skal være nedsat med 50 % eller mere for at der kan ske udbetaling fra ordningen.
Hvis du får fuld løn fra din arbejdsgiver og ordningen er tegnet gennem din arbejdsgiver, vil erstatningen i første omgang blive betalt til din arbejdsgiver. Det sker for at dække nogle af din arbejdsgivers lønudgifter. Hvis du er syg i længere tid og har arbejdsgiveren ikke længere har pligt til at betale løn til dig, vil erstatningen i stedet blive udbetalt til dig direkte.
Husk din ulykkesforsikring
Hvis du kommer til skade, bør du også undersøge om det er en skade, som din ulykkesforsikring dækker, da du også kan have krav på mén-erstatning derfra.
Erstatningen beregnes ud fra en såkaldt mén-tabel, som forsikringsselskaberne følger, og den forsikringssum, du har aftalt med selskabet. Hvis forsikringssummen for eksempel er aftalt til 1.000.000 kroner, og du har fået anderkendt din skade med en mengrad på 5 %, skal du derfor have 50.000 kroner i erstatning.
Anmeldelse af din skade
Det er vigtigt at du er omhyggelig med din anmeldelse. Små nuancer kan blive forskellen mellem om skaden bliver anerkendt eller ej. Du har kun et forsøg, da der typisk blive lagt mest vægt på dine første oplysninger til forsikringsselskabet.
Erstatning ved psykiske skader
For at kunne få anerkendt psykisk skade, som en ulykke og dermed få anerkendt et erstatningsberettiget krav, skal der være tale om en pludselig hændelse med en vis voldsomhed. Mange vil også have mulighed for at få erstatning fra sin ulykkesforsikring, hvis der konstateres PTSD, Posttraumatisk Belastningsreaktion, hos skadelidte efter den voldsomme hændelse.
Hvis skaden først er anerkendt som erstatningsberettiget, vil man derefter foretage en udmåling af méngraden efter en vejledende méntabel hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Beregningen af erstatningen vil herefter foregå efter den forsikringssum, der er aftalte i konkrete forsikringspolice.
Udbetaling af forsikringspenge
Når din erstatning udbetales, vil det ofte ske automatisk til din Nemkonto, hvis du ikke selv oplyser en anden konto. Allerede, når du anmelder din skade til dit forsikringsselskab, skal du oplyse om et andet kontonummer skal bruges til udbetaling af forsikringspengene.
Det er en fordel for de fleste at få erstatningspengene ind på en nyoprettet konto, som er særlig beskyttet. På den måde bliver det tydeligt, at pengene er udbetalt med et særligt formål som for eksempel tab af erhvervsevne eller godtgørelse for varigt mèn. En erstatning for personskade er særlig. Den gives ikke for at berige den skadelidte, men for at sikre en mulighed for at opretholde en levestandard, nogenlunde som den var før skaden. Det er derfor vigtigt at passe godt på pengene og sikre, at de holder så længe som muligt. Så du kan bevare overblik og følge pengene, bør du derfor oprette en ny og kreditorbeskyttet konto, som erstatningen kan indsættes på.
At erstatningen har en særlige status betyder, at kreditorer hverken kan kræve regninger betalt med erstatningen eller gøre udlæg i erstatningen eller i den genstand, som er købt for din erstatning. Det betyder også, at der ikke må ske modregning i offentlige ydelser. Endelig skal du ikke dele erstatningen med din ægtefælle.
Husk altid at have styr på dokumentation, hvis du køber ting for din erstatning.
Læs mere om særkonto.
Hvis du bliver uarbejdsdygtig
I dette tilfælde er der tale om en forsikring, der dækker dit indtægtstab – enten midlertidigt eller varigt, og ofte er forsikringen tegnet sammen med en pensionsordning. Den kan være privattegnet eller som en gruppeordning, og mange tegner den via en firmaordning.
Det er forsikringsaftalen, der bestemmer, hvordan ordningen dækker. Den typiske ordning dækker et midlertidigt tab, hvis du har været sygemeldt i 3 måneder eller mere. Hvis du modtager fuld løn og er der tale om en gruppeordning via arbejdspladsen, vil udbetalinger gå dertil, så længe der betales løn. Hvis du opsiges, og ikke længere får løn, vil erstatningsudbetalingerne overgå direkte til den skadelidte.
Hvis der vurderes et varigt tab af erhvervsevne vil der blive betalt erstatning, indtil du når pensionsalderen. Ofte vil forsikringsselskaberne dog bevillige penge for nogle begrænsede perioder og så vurderer igen.
Side sidst opdateret: 25.06.2022
Ofte stillede spørgsmål
Kan jeg få erstatning ved psykiske skader?
Ved særlig traumatiske hændelser, kan du opnåes erstatning for psykiske skader.
Hvordan sikrer jeg min erstatning mod kreditorer?
Du kan sikre din erstatning mod kreditorer ved at isolere erstatningen fra dine øvrige værdier og kontante midler. Man skal hele tiden kunne identificere din erstatning som netop det beløb, der kommer fra personskaden.
Hvad bør jeg huske, når jeg anmelder en skade?
Det er vigtigt at du er præcis og husk at faktatjekke, hvis der er oplysninger, du er i tvivl om f. eks. bør du tjekke, hvad sygehuset eller lægen har noteret om skaden.