Lovforslag om at beskytte børn og unges erstatninger favner ikke bredt nok

Et lovforslag af justitsministeren, som skal beskytte børn og unges erstatninger, favner ikke bredt nok. Sådan lyder kritikken fra erstatningsadvokat, der foreslår ministeren også at se på muligheden for bedre vejledning af forældre til børn, der kommer til skade.

Erstatningsadvokat Berit Møller Lenschow anerkender, at der fra politisk hold tages skridt for at beskytte udsatte børn, som tildeles erstatning, men lovforslaget favner ikke bredt nok.

Hvis børn og unge under 18 år udsættes for en forbrydelse og tildeles erstatning, bør beløbet stå på en forvaltningskonto, indtil den unge fylder 18 år. I dag gælder det kun for beløb over 75.000 kroner. Hvis man vil bruge pengene, skal det godkendes af statsforvaltningen først. Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) har sendt et lovforslag i høring, der fjerner denne bagatelgrænse, men lovforslaget har mangler. Det mener erstatningsadvokat Berit Møller Lenschow fra Lenschow Erstatningsretten.

”Jeg anerkender naturligvis ministerens ønske om at forsøge at beskytte udsatte børn. Bagatelgrænsen bør dog kun fjernes i de tilfælde, hvor et barn får erstatning som følge af en forbrydelse såsom seksuelle overgreb, og hvor barnets nærmeste værger svigter deres rolle over for barnet. Men grænsen bør ikke fjernes i alle erstatningssager vedrørende børn og unge,” forklarer Berit Møller Lenschow.

Læs mere om børn og erstatning

Beskikket bistand

Det sidste kan nemlig blive en klods om benet for de forældre, som retmæssigt varetager deres rolle som forældremyndighedsindehaver, og hvis barn rammes af en ulykke, som forældrene er uden skyld i.

”I stedet burde forældre til børn og unge under 18 år, der rammes af en ulykke, kunne få en advokat beskikket, som kan vejlede forældrene i processen omkring erstatning. Forældrene står ofte med meget alvorlige valg i en i forvejen svær situation, og de valg, de træffer, får konsekvenser langt ind i barnets fremtid og voksenliv,” siger Berit Møller Lenschow.

Der er mange andre situationer, hvor børn er skadelidte. Det kan være, at barnet er kommet til skade i forbindelse med en trafikulykke, et hundebid eller på anden måde, og hvor forældrene er helt uden skyld eller ansvar.

Læs mere om trafikulykker

”Når man vælger at lovgive om fjernelse af bagatelgrænsen, bør man også holde sig de andre skadessituationer for øje, og de rammer, man via lovforslaget også pålægger forældre til disse børn, hvor der er en anden skadevolder end forældrene. Lovforslaget uden dette hensyn gør forløbet i en erstatningssag tungere, men det gør ikke nødvendigvis resultatet bedre. Derudover undergraver man i de sager, som jeg peger på her, også forældrenes autoritet og ret til at handle som forældre og værge for barnet.  I denne type sager er der efter min opfattelse ikke behov for at fjerne bagatelgrænsen,” siger Berit Møller Lenschow.

Stort pres

Advokaten peger på, at man uden muligheden for en beskikket advokat som vejleder, i dag lægger et stort ansvar over på forældrene, som ikke kender til erstatningsreglerne, men alligevel tager beslutninger på vegne af barnet.

”Det kan for eksempel være beslutningen om at få undersøgt sit barn hos lægen, hvis barnet er faldet, uden at det umiddelbart synes at fejle noget, eller beslutningen om at få anmeldt en skade til en given myndighed eller et forsikringsselskab. I stedet for et krav om en forvaltningskonto, ville en mulighed for at blive henvist til juridisk vejledning give langt mere mening for disse forældre og børn,” siger Berit Møller Lenschow.