Er du blevet overvåget af dit forsikringsselskab eller pensionsselskab?

Nu bliver det sværere for selskaberne at overvåge deres kunder, forudser advokatfuldmægtig.

Det er ikke rart at blive overvåget uden at vide det, når du forlader dit eget hjem. Alligevel er det virkeligheden for et ukendt antal danskere, som er tilkendt en erstatning for tab af erhvervsevne via deres . Via agenter overvåger selskaberne den skadelidte, og der er eksempler på både hemmelige agenter skjult i bagagerum, optagelser af skadelidte med dennes børn eller børnebørn samt fotografering og video af skadelidte på gåtur med hunden i det offentlige rum – alt sammen fordi selskabet mistænker den skadelidte for at svindle og lyve sig til erstatningen for den tabte erhvervsevne. Hvis den skadelidte har nedsat erhvervsevne med endten ½ eller 2/3 kan skadelidte via sit forsikrings- eller pensionsselskab opnå dækning for tab af erhvervsevne. Det er ofte store summer, og det er her, selskabernes motivation for at anvende overvågning, skal findes.

Læs mere om tab af erhvervsevne.

”Det er naturligvis aldrig i orden at svindle, men det samtidig også både krænkende og ubehageligt at føle sig forfulgt på denne måde, når du ikke har svindlet og løjet dig mere syg, end du er, og vi ser desværre disse sager blandt vores klienter. Det er ikke mit indtryk, at svindel med tab af erhvervsevne er udbredt, og set i forhold til vores erfaringer er antallet af sager, hvor forsikringsselskaberne benytter overvågning af den skadelidte i disse sager, derfor alt for høj,” siger advokatfuldmægtig Iben Holst Møller fra Lenschow Erstatningsretten.

Hun har netop færdiggjort sit studie, hvor hun skrev speciale i ”Overvågning af skadelidte af forsikrings- og pensionsselskaber – En undersøgelse af de retlige rammer for brugen af overvågning”. Baggrunden for emnevalget er de sager, som Iben Holst Møller har oplevet i sin tid hos Lenschow Erstatningsretten, hvor hun nu er ansat som advokatfuldmægtig.

”Det kom bag på mig, at overvågningen er så udbredt i disse sager om tab af erhvervsevne. Jeg undrede mig over, hvor grænserne gik for denne praksis, og derfor dykkede jeg ned i emnet i mit speciale. Her kunne jeg se, at overvågning er udbredt, og at antallet af sager med overvågning er stigende – især de seneste fem til seks år,” siger Iben Holst Møller.

Hun peger på, at alle mennesker kan have gode og dårlige dage, når de er syge. Fordi et selskab overvåger en skadelidt, der er ude og handle eller dyrker motion, så betyder det ikke, at selskabet får hele billedet af den skadelidtes sygdom og dagligdag.

”Måske har den skadelidte brug for hvile i lang tid efter. Det vil ikke fremgå af overvågningen. Endelig mener jeg ikke, at det siger noget om et menneskes erhvervsevne, om det samme menneske kan handle ind eller lufte en hund. Sidstnævnte er almindelige dagligdagsting, og de viser ikke noget brugbart om personens evne til at varetage et arbejde,” siger Iben Holst Møller.

Finanstilsynets nye rolle

Iben Holst Møller glæder sig derfor over, at området fra 1. juli i år er blevet lovreguleret. Det betyder, at Finanstilsynet skal tilse forsikringsselskabernes brug af overvågning, og at selskaberne kan straffes med bøde eller påbud, hvis de bryder loven for i forbindelse med overvågning af skadelidte. Lovreguleringen betyder, at det nu er selskabets direktion, der skal godkende en given overvågning, og at der skal være en velbegrundet og dokumenteret mistanke om svindel, før overvågning må bruges.

Læs mere om erstatning.

”Tidligere var det selskabernes eget kodeks, der afgjorde, om de måtte overvåge. Nu er der en uvildig myndighed inde over, og der kan straffes for brud på loven. Overvågningen bliver mere besværlig, og selskaberne kan ikke foretage den alene på baggrund af en mavefornemmelse. Det bliver interessant at se, hvorvidt det vil føre til færre sager med overvågning. Det forventer jeg,” siger Iben Holst Møller.

Fuldmægtigen glæder sig samtidig over, at lovreguleringen af området giver de skadelidte en større retssikkerhed samt en øget gennemsigtighed og tryghed.

”Tidligere skulle skadelidte og dennes advokat klage til forsikrings – og pensionsselskaberne selv, hvorefter selskaberne ud fra deres eget kodeks undersøgte sagen. Nu kan klager gå via Finanstilsynet, og det glæder mig, at skadelidte, der overvåges, har fået en uvildig instans at klage til, når der gøres brug af overvågning,” siger Iben Holst Møller.

Lovændringen ændrer dog ikke på, at det fortsat er lovligt for selskaber at overvåge deres kunder, såfremt der foreligger en velbegrundet og dokumenteret mistanke om at skadelidte ikke er berettiget til forsikringsdækningen. Det betyder også, at selskaberne fortsat gerne må overvåge skadelidte i det offentlige rum, lige så vel som de gerne må overvåge deres kunder på sociale medier.

Tre gode råd til dig, som har opnået dækning via en erhvervsevnetabsforsikring:

1. Tænk dig om inden du poster noget på sociale medier.
2. Anmode om mistankegrundlag fra dit forsikrings- eller pensionsselskab.
3. Overvej juridisk bistand.