Sygedagpenge­regres

Sygedagpengeregres – Få kommunens udgifter til sygedagpenge dækket

Af Berit Møller Lenschow, Advokat (L)

Hvis en kommune har udgifter til sygedagpenge, og borgerens sygemelding skyldes en personskade eller en ulykke, kan kommunen i nogle tilfælde få de udbetalte sygedagpenge erstattet. Kommunen kan kræve sygedagpengeregres, hvis der er en ansvarlig skadevolder eller et forsikringselskab, som er erstatningspligtigt.

 

Lovgrundlaget

Grundlaget for sygedagpengeregreskravet skal findes i sygedagpengelovens § 78, stk. 1. 1. led sammenholdt med erstatningsansvarslovens § 17, stk. 1., 3. punkt. Se mere om de to bestemmelser på www.retsinfo.dk

Kommunens udbetaling af sygedagpenge kan være sket enten til en borger eller til en arbejdsgiver som refusion. Sygedagpengene skal være udbetalt efter en af følgende bestemmelser i sygedagpengeloven §§ 2, stk. 1. nr. 4 og 32, 41 og 54, og borgeren skal være sygemeldt som følge af en lidelse, der er forvoldt af en ansvarlig skadevolder.

Kommunen skal derudover bevise, at de almindelige betingelser for at gøre krav på erstatning er opfyldt.

 

De almindelige betingelser for erstatning

I jurasprog taler man om de erstatningsretlige betingelser. Betingelserne dækker over disse juridiske begreber:

• Ansvarsgrundlag
• Tab
• Kausalitet
• Adækvans
• Egen skyld/tabsbegrænsningspligt.

Et afledt krav

Kommunen er ikke direkte berørt , da det ikke er kommunen, der er kommet til skade, men en borger i kommunen. Man taler derfor om, at kommunens krav på sygedagpengeregres er et afledt krav.

De betingelserne, der skal være opfyldt, skal derfor først og fremmest bedømmes i forhold til borgeren som skadelidte. Det betyder, at man ser på, hvordan borgeren er kommet til skade, og den adfærd borgeren har udvist i den forbindelse.

Hvis borgeren, som er kommet til skade, har opført sig uhensigtsmæssigt, og dermed selv har været med til at øge risikoen for at komme til skade, kan det få betydning for kommunens muligheder for at få regres. Det gælder for eksempel, hvis borgeren var beruset, da skaden skete.

Ofte vil den måde, skaden er sket, få betydning for, hvordan borgeren og dermed kommunen er stillet erstatningsretligt. Skadetypen spiller nemlig ind på, hvordan ansvarsgrundlaget bedømmes og på, hvornår der er et ansvarsgrundlag.

 

Skadetyper med ansvarsgrundlag og regres

Ved nogle skadetyper vil ansvarsgrundlaget ofte give sig selv, fordi der i loven er lavet bestemmelser om, at der automatisk er ansvar. Det gør sig typisk gældende for trafikulykker, skader forvoldt af hunde, heste og større husdyr og ved visse ulykker, der sker på vandet.

Har en borgeren været udsat for vold, og er der faldet dom over voldsmanden, vil der typisk kunne gøres regreskrav gældende mod voldsmanden.

Der kan også være et ansvarsgrundlag, hvis en borger har haft en patientskade, faldskade på glat underlag eller en personskade ved eksempelvis et arrangement eller en forlystelse. Her stiller det dog lidt større krav til de oplysninger og den bevisbyrde, som kommunen skal løfte.

 

Hvad med arbejdsskader?

For efterhånden nogle år siden blev det lovgivningsmæssigt bestemt, at regreskrav mod arbejdsgivere skulle undtages. Det har desværre nogle gange ført til den misforståelse, at der generelt ikke kan rejses regreskrav, når en borger har haft en arbejdsskade.

Det er en skam, da der stadig er mange regreskrav, der kan rejses, selvom det er en arbejdsskade, som gør at borgeren er sygemeldt. Det gælder for alle de tilfælde, hvor en anden end arbejdsgiveren er ansvarlig for en borgers tilskadekomst.

Nedenfor du se en række eksempler på arbejdsskader, hvor der kan være mulighed for at få sygedagpengeregres, selvom der er tale om en arbejdsskade:

• Trafikulykker i arbejdstiden
• Overfald i arbejdstiden
• Glideskade i arbejdstiden, hvor grundejer er ansvarlig
• Hundebid i arbejdstiden

Perioden

Kommunens regreskrav følger borgerens krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Dog med den nuance, at kommunens krav først begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor udbetalingen af sygedagpenge starter.

Principielt løber kommunens krav frem til, at borgerens krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste stopper. Da den periode, hvor kommunen skal udbetale sygedagpenge, i de senere år er afkortet betydeligt, bliver der dog samlet set tale om en kortere periode for kommunens vedkommende, og situationen kan af og til være den, at borgens krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste fortsætter, selvom kommunen ikke længere har et krav.

Ofte vil der derfor være sammenfald mellem sygedagpengeudbetalingen og størrelsen af regreskravet. Læs dog nedenfor om årsagsforbindelse.

 

Årsagsforbindelse

Det er kommunen, der skal bevise, at der er årsagsforbindelse mellem en ulykke og den sygeperiode, som der udbetalt sygedagpenge i.

Tidlige journaloplysninger om borgerens symptomer, beskrivelser af omstændighederne ved ulykken, herunder om den konkret er egnet til at påføre borgeren en bestemt skade, er vigtige elementer på vejen til at belyse og bevise årsagsforbindelsen.

Det vil ofte være skadestuejournalen og journalnotater fra borgerens egen læges journal, som vil indgå som vigtige bidrag, men også kommunens løbende journalføring, hvor borgeren spørges ind til symptomer, kan bidrage ved bevisbedømmelsen. Oplysninger om hændelsesforløbet bør refereres så præcist som muligt.

Vurderingen af borgerens sag i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan også få betydning ved vurderingen af årsagsforbindelsen for kommunens sygedagpengereges. Den vurdering, der foretages af borgerens varige helbredsmæssige gener, er dog ikke altid sammenfaldende med den vurdering, der skal foretages af kommunens sygedageregreskrav. Kommunens sygedagpengegreskrav kan derfor stadig være aktuelt, selvom borgeren ikke har et varigt mén eller et erhvervsevnetab, der når op over bagatelgrænsen.

 

Tabsbegrænsning og tilbagebetalingspligt

Det er som udgangspunkt en tilstrækkelig betingelse, at kommunen har udbetalt sygedagpenge. Der er altså ikke krav om, at kommunen skal have lidt et tab for at opnå regres.

Kommunen skal dog have haft ret og pligt til at udbetale sygedagpengene. Vurderingen af, hvorvidt der skal betales sygedagpenge, beror ofte på et skøn fra kommunens sagsbehandlere. Som udgangspunkt skal der være tillid til dette skøn, og der er overladt et vis råderum til den enkelte forvaltning til at foretage skønnet.

En kommune skal derfor sikre sig, at grundlaget for at udbetale sygedagpenge er på plads, både i forhold til at sikre, at der er tilstrækkelig dokumentation for, at borgeren fortsat er sygemeldt, og at sygedagepengene udbetales efter den relevante bestemmelse.

Viser det sig senere, at en kommune har fået udbetalt for meget, kan et forsikringsselskab i visse tilfælde kræve et udbetalt regresbeløb tilbagebetalt – enten helt eller delvist. Det vil blive afgørende, om kommunen var i god tro, da den modtog beløbet, og derudover vil man se på, hvem der er nærmest til at bære risikoen for, at den første vurdering var forkert. Forsikringsselskabet vælger i nogle tilfælde at tage forbehold, om at kræve tilbagebetaling, og det kan man som kommune ikke stille noget op over for.

 

Forældelse

Kommunens regreskrav kan blive forældet. Fristen for at gøre regreskravet gældende er 3 år fra tidspunktet for borgerens personskade. Man tager ikke hensyn til, at kommunens udbetaling af sygedagpenge først starter på et senere tidspunkt end den dato, hvor borgeren er kommet til skade.

Undtagelser

Overordnet set findes der tre undtagelser, som kan være relevant at kende, når man taler om frister:

1) Er der modtaget meddelelse fra et forsikringsselskab inden 4 uger? Ellers kan det betyde, at forældelsesfristen på de 3 år forlænges.

2) Kommunen har inden tre års fristen anmeldt sit krav til et forsikringsselskab, der er ansvarlig for en trafikulykke eller hundebid, og forsikringsselskabet er i gang med at behandle sagen om regres.

3) Kommunen forhandler med skadevolder om regreskravet.

Hvis ingen af situationerne foreligger, bør kommunen forsøge at indgå en aftale, om at fristen forlænges. Kan kommunen ikke få en aftale om forlængelse, skal kommunen, hvis regreskravet ikke vil opgives, anlægge en retssag.

 

Retssager

Kan der ikke opnås en mindelig løsning med skadevolder eller dennes forsikringsselskab, og ønsker kommunen at fastholde sit regreskrav, kan det være nødvendigt, at der anlægges retssag om regresspørgsmålet.

Inden der startes en retssag, er det en god ide at tage en drøftelse med en advokat om, hvordan chancerne er for at få medhold og få et skøn over omkostningerne ved retssagen, så det kan vurderes  i forhold til det regreskrav, der strides om.

Nogle gange kan der skaffes dokumentation i løbet af retssagen, som forbedrer muligheden for forlig, og også dette bør drøftes med advokaten.

Side sidst opdateret: 27.05.2022

Tilmeld dig vores nyhedbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev om Sygedagpengeregres herunder og hold dig opdateret på området. Vi sender ca. 2-4 nyhedsbreve om året vedrørende dette emne.