Anden personskade

Hjem » Personskader » Anden personskade

Erstatning ved anden personskade

Af Berit Møller Lenschow, Advokat (L)

Der er mange måder at komme til skade på som privatperson, og i mange af disse situationer kan du have krav på en erstatning. Du bliver måske blevet bidt af en hund, falder på et glat fortov, der ikke er ryddet for sne – eller noget helt tredje.

Som kommune eller arbejdsgiver kan der også kræves erstatning ved denne type sager.

Få hjælp

Listen over skadestyper i denne kategori er lang, og er du i tvivl, anbefaler vi dig, at du kontakter os og får en gratis forhåndsvurdering. Den hjælper dig til at finde ud af, om du, din virksomhed eller en kommune har ret til at få erstatning, og om du har brug for juridisk bistand.

Der kan være spørgsmål om erstatning, både på kort og langt sigte. Det kan være godtgørelse for svie og smerte og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og på langt sigt varigt mén samt endda tabt erhvervsevne eller i værste fald dødsfald.

Her er nogle af de udbredte skadestyper:

Faldskader

Det er ikke ualmindeligt, at borgere kommer til skade på grund af glat underlag. Det er grundejeren, der har pligt til at holde fortovet foran boligen fri for sne og is, og er det ikke sket, kan du kræve en erstatning fra grundejeren.

Som grundejer har man som udgangspunkt pligt til at sørge for, at der er fjernet sne og is på matriklen inden kl. 07.00. Nogle gange skal det endda ske tidligere, hvis grundejeren ved, at personer med gyldigt ærinde til ejendommen – for eksempel skraldemænd eller andre – indfinder sig på et tidligere tidspunkt.

Det er den, der rejser krav om erstatning, der skal bevise, at der var glat eller ikke ryddet sne og is på grunden, da skaden skete. Husk derfor at sikre beviser ved at filme eller tage foto af det sted, du falder.

Hundebid

En hundeejer har pligt til at tegne en ansvarsforsikring på sin hund. Hvis du bides af en hund, kan du have krav på erstatning ved hundens ejer, og det er hundens ansvarsforsikring, der skal udbetale erstatningen.

Læs mere om hundebid her.

Personskader ved arrangementer eller forlystelser

Du kan også komme til skade under et arrangement eller i en forlystelse, og også her kan du have krav på en erstatning. Ved vurderingen af om der er erstatningsmulighed, skal der foretages en såkaldt culpabedømmelse. Derudover skal der foretages en vurdering af om de, der deltager i arrangementet eller forlystelsen har accepteret en vis risiko for at komme til skade, ved at deltage. Man ser på, hvilken information du som deltager har modtaget forud for arrangementet, og hvilke forventninger, du dermed må have. Domstolene har også i tidligere sager lagt vægt om den konkrete aktivitet har været indrettet forsvarligt.

Det er arrangøren eller ejeren af forlystelsesparken, der er ansvarlig og det er dertil et erstatningskrav skal rettes. Det er dig som skadelidte, der skal bevise, at der er ansvar og krav på erstatning.  Det er en god ide at drøfte kravene til, hvad der skal til med en specialistadvokat.

Side sidst opdateret: 05.01.2022

Har du brug for hjælp?

Ring til os på

+45 33 60 87 87

Telefontider

Kl 08:00 til 16:00