Håndsrækning er anerkendt som en arbejdsskade

Klient ville hjælpe nabo med en lerduekaster men kom selv alvorligt til skade.

Hvis du hjælper en nabo eller ven med noget i din fritid, og der sker en skade under dette arbejde, kan denne skade anerkendes som en arbejdsulykke. I juraen kaldes denne form for hjælp en håndsrækning, og hos Lenschow Erstatningsretten har advokaterne netop hjulpet en mandlig klient til at få sin håndsrækning og skade deraf anerkendt som en arbejdsskade.

Sagen kan være interessant for andre, der kommer til skade, når de hjælper andre i deres fritid, vurderer advokat og ejer af Lenschow Erstatningsretten Berit Møller Lenschow.

Det siger reglerne:

I henhold til Lov om arbejdsskadesikring (arbejdsskadeloven) § 2 er personer, der ansættes til at udføre arbejde her i landet for en arbejdsgiver, er berettigede efter denne lov, jf. §§ 5-7. Arbejdet kan være lønnet eller ulønnet og kan være varigt, midlertidigt eller forbigående. Personskaden, jf. stk. 1, kan være fysisk eller psykisk og kan være varig eller forbigående.

Ankestyrelsen har ved en såkaldt principmeddelelse fortolket på, hvornår man kan siges at udføre arbejde i henhold til loven og man dermed er omfattet af den personkreds, der er omfattet af loven. I principmeddelelsen har Ankestyrelsen fastlagt, at selv kortvarige tjenesteforhold vil blive betragtet som arbejdsrelateret og dermed potentielt omfattet af loven, herunder kalder man også kortvarige og måske tilfældige tjenester for håndsrækninger.

Alvorlige skader

Netop praksis vedrørende håndsrækninger var relevant i den konkrete sag, hvor klienten Henrik under et besøg hos sin nabo bliver bedt om at se på en gammel lerduekaster, som naboen havde stående, men som ikke rigtig virkede. En lerduekaster er et redskab, der bruges af haglskytter, i sportstræning og af jægere, der skal skydetræne. Lerduekasteren slynger små ler-tallerkener, kaldet lerduer, op i luften, hvorefter skytten skal forsøge at ramme dem.

Læs mere om arbejdsskader.

Den dag ulykken sker, sætter naboen lerduekasteren i nulstilling, hvorefter Henrik sætter sig ned for at kigge nærmere på den. Uden varsel udløses svingarmen – og den rammer Henrik i hovedet.  Henrik pådrager sig nogle ret alvorlige skader og gener. Det drejer sig blandt andet om en flænge i panden på 6×4 centimeter, og han må efterfølgende sys med 12 sting.

”Vi hjælper Henrik med at anmelde skaden til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, da vi vurderer, at skaden kan anerkendes efter reglerne om håndsrækninger. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring anerkender også skaden, men forsikringsselskabet klager over afgørelsen, og sagen sendes videre til Ankestyrelsen,” siger Berit Møller Lenschow.

En vigtig sejr

Ankestyrelsen giver Henrik medhold.

I Ankestyrelsen vurderer man således, at den situation, som Henrik har været udsat for, var omfattet af de tilfælde, som defineres som en håndsrækning, og da tilskadekomne i øvrigt havde været udsat for en ulykke, fik skadelidte medhold: Der var tale om en arbejdsskade.

Ankestyrelsen lægger i sin afgørelse vægt på, at Henrik er blevet bedt om at se på lerduekasteren af naboen. Han har ikke gjort det af sig selv, men han er opfordret til det. Samtidig har Henrik nogle særlige kvalifikationer, der gør, at den opgave, Henrik udfører, da han kommer til skade, kan betegnes som en håndsrækning. Henrik er nemlig uddannet smed. Endelig er det udelukkende i naboens interesse, at Henrik ser på lerduekasteren, forklarer styrelsen i sin afgørelse.

”Det man ser på her er, at vores klient kommer til skade, da han af en nabo på baggrund af sine kvalifikationer bliver bedt om hjælp ved at se på lerduekasteren, herunder finde ud hvad der galt med den. Vores klient er uddannet smed, og det er derfor naboen beder netop ham om hjælp. At lerduekasteren virker, er i naboens interesse og ikke i vores klients interesse,” siger Berit Møller Lenschow og tilføjer:

”Vi er meget glade for, at vores klient har vundet sagen, og med denne afgørelse i hånden er det vores håb, at flere kan få hjælp, når de kommer til skade under en håndsrækning.”

Nu hvor sagen er anerkendt, bliver den sendt tilbage til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, som skal i gang med at se på, om der skal betales varigt mén godtgørelse og erhvervsevnetabserstatning.

Hvem betaler erstatningen?

”Det er ikke ualmindeligt, at vi gør hinanden vennetjenester. Har hjælpen et lidt større omfang, eller hjælper du netop pga. dine særlige faglige kvalifikationer, kan det være en af de situationer, som er omfattet af begrebet håndsrækning. Kommer du til skade i forbindelse med at du yder en vennetjeneste, og navnlig hvis du kommer alvorligt til skade som Henrik, kan det derfor være relevant at anmelde en skaden til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring,” siger Berit Møller Lenschow.

Vennetjenester er normalt ikke noget, man har forsikret sig imod, da det typisk et et begreb, der dækker over enkeltstående og måske spontan hjælp.

I den omtalte sag betales erstatningen fra en puljeordning under Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

Her er 3 gode råd til, hvad du bør gøre, hvis du kommer ud for en ulykke:

• Opsøg skadestuen eller egen læge straks efter ulykken.
• Få navne og telefonnumre på eventuelle vidner
• Anmeld skaden til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring