Tænk dig om, før du skriver under på en fuldmagt til forsikringsselskaber

af | feb 4, 2019

Hjem » Blog » Tænk dig om, før du skriver under på en fuldmagt til forsikringsselskaber

Det er vigtigt, at du tænker dig godt om og læser det med småt, før du giver forsikringsselskaberne fuldmagt til at hente oplysninger om dig i forbindelse med en skadessag.

Hvis uheldet er ude, og du kommer til skade, vil du ofte skulle udfylde et anmeldelsesskema til de forsikringsselskaber, som du kræver erstatning fra. Her vil selskabet standardmæssigt også bede om lov til at hente oplysninger om dig, så forsikringsselskabet kan vurdere sagen. Det kan være oplysninger fra din kommune, fra sundhedsvæsenet eller fra andre forsikringsselskaber, men du bør tænke dig godt om, før du uden videre giver forsikringsselskabet adgang til frit at hente oplysninger om dig.

Læs mere om personskader.

”Når forsikringsselskabet har dit samtykke til selv at hente disse oplysninger, så er der en risiko for, at forsikringsselskabet får flere oplysninger om dig, end der er nødvendige for at vurdere din sag. De oplysninger, der hentes om dig, bør i øvrigt altid suppleres af dine egne bemærkninger, samtidigt med at de sendes til forsikringsselskabet,” siger advokat Berit Møller Lenschow, der ejer Lenschow Erstatningsretten.

Når skaden anmeldes hos forsikringsselskabet, sker det ofte online. Her vil du som regel blive bedt om at angive dit kontonummer, som anvendes ved udbetaling af en eventuel erstatning. Det kontonummer, som er mest nærliggende at skrive på, er din nemkonto, men det er sjældent den bedste løsning, vurderer advokaten.

”Det mest fornuftige er at oprette en konto, der er adskilt fra din almindelige lønkonto. På den måde bevarer du en række særlige rettigheder som skadelidt, når det kommer til din erstatning,” siger Berit Møller Lenschow.

Læs mere om private forsikringer.

Hun tilføjer, at det desværre er de færreste skadelidte, der har denne viden, og derfor er det ofte, det første hun retter op, når den en skadelidt beder om hjælp med en erstatningssag.

Har du brug for hjælp?

Ring til os på

+45 33 60 87 87

Telefontider

Kl 08:00 til 16:00