Pas godt på dig selv, når du arbejder med el

Arbejdsulykker med el kan give varige skader på den ansatte, og det gælder selv de milde af slagsen. Der er brug for mere viden på området, mener advokat, som hilser nyt dansk forskningsprojekt velkommen.

Selv et mildere elektrisk rap over nallerne kan give varige skader på nervetrådene i dine fingre, hænder og arme, viser en svensk undersøgelse, som præsenteres i den seneste årsrapport fra den svenske sikkerhedsstyrelse Elsäkerhetsverket. Symptomerne er smerter, snurren i fingrende, hukommelses- og koncentrationsproblemer samt problemer med at holde på værktøjet og dermed udføre sit arbejde og selv de milde el-ulykker kan give symptomer længe efter, at ulykken er sket.  Godt 3 % af deltagerne i undersøgelsen fra Sverige havde således stadig symptomer efter ni år.

I Danmark møder skadestuerne hvert år cirka 1000 mennesker, der har fået strømstød på deres arbejdsplads. De ramte kommer fra mange forskellige faggrupper, og skaderne varierer fra forbigående ubehag til mere alvorlige skader som brandsår, nerveskader og hjertestop. Nogle el-ulykker er voldsomme og har umiddelbart alvorlige konsekvenser, mens andre ulykker ikke giver varige mén. I Danmark mangler vi dog mere viden om de senfølger, der kan opstå i perioden efter en el-ulykke, og det gælder især ved de milde af slagsen.

”Det er et problem, at der ikke er mere viden på området, når en ansat skal søge erstatning for en arbejdsskade. Ved en arbejdsulykke skal der være styr på dokumentationen, både den lægefaglige vurdering men også fra den ansatte selv og virksomheden. Det skal bevises, at skaden stammer fra selve el-ulykken på arbejdspladsen, og det er svært som tingene er i dag”, siger advokat Berit Møller Lenschow, der ejer Lenschow Erstatningsretten.

Læs mere om arbejdsskader.

Navnlig senfølger til strømskader kan være komplicerede at få udredt og årsagsforbindelsen til ulykken nogle måneder eller år tidligere har i nogle tilfælde vist sig at være svær at få fastlagt i arbejdsskadesystemet.

”Her har man nogle gange været nødt til at have domstolssystemet med ind for at foretage en bevismæssig bedømmelse af det lægelige materiale og den mulige sammenhæng til ulykken. Uden dette dog har givet klar indikation, men omvendt har man ikke heller ikke kunnet pege på andre årsager til senfølgerne. Arbejdsulykke-området kan i forvejen være et svært område for parterne at navigere i, da der er mange regler at forholde sig til som ansat og virksomhed. Forsøger man at få erstatning for en arbejdsulykke, der involverer el-skader, vil mere viden på området derfor give en mere smidig sagsbehandling,” siger Berit Møller Lenschow.

Læs mere om retssager.

Hun glæder sig derfor over, at Dansk El-Forbund og Arbejdsmedicin, Hospitalsenheden Vest, samt UlykkesAnalyseGruppen, Odense Universitetshospital via et forskningsprojekt netop nu afdækker de helbreds- og arbejdsmæssige konsekvenser af elulykker i Danmark.

Mange anmelder ikke

I projektet undersøges det, hvordan det er gået ca. 3600 mennesker, der tidligere har været udsat for en el-ulykke, og hvor ofte og hvordan elektrikere udsættes for elulykker, samt om der efterfølgende opstår helbredsgener. Projektet følger ca. 20.000 elektrikere, der er medlemmer af Dansk El-Forbund, med spørgeskemaer og interview. Håbet er, at den nye viden kan bruges til at forebygge el-ulykker og til at skabe mere klarhed over årsagssammenhængen mellem el-ulykker og deres følgevirkninger.

El-forbundet oplever, at især mange elektrikere ikke anmelder el-ulykker, fordi de synes, at fejlen er deres egen. Det kan være, at de ikke har målt, om der er strøm i et kabel, før de arbejder med det, eller at de har glemt at slukke for strømmen først. Der er derfor sandsynligvis et ukendt mørketal inden for området.

”Det kan betyde, at der sker mange flere el-ulykker end de godt 1000, som skadestuerne ser årligt. Er du udsat for en elulykke, er det vigtigt, at du straks siger det til arbejdspladsen og opsøger en læge eller et sygehus. En manglende anmeldelse eller undersøgelser på sygehuset kan betyde, at du senere kan få svært ved at bevise, at der er årsagssammenhængen til el-ulykken, og så mister du i værste fald din mulighed for erstatning ved en arbejdsulykke,” siger Berit Møller Lenschow.

Det kan for eksempel være krav på godtgørelse for varigt mén og erhvervsevnetabserstatning.

Advokaten opfordrer samtidig arbejdsgiverne til at gå forrest med en tydelig politik om, hvad arbejdspladsen gør for at undgå el-ulykker. Ifølge Dansk El-forbund viser erfaringen, at det virker, når virksomheder har en klar nultolerance i forhold til at arbejde med strøm. Myndighederne kræver blandt andet, at den elektriske risiko vurderes, før der udføres aktiviteter på, med eller nær ved el-installationer, og at ansatte, der arbejder med el, skal have den nødvendige uddannelse til at udføre arbejdet. Endelig skal elektrisk håndværktøj, der anvendes i arbejdet, tilses af en sagkyndig med jævne mellemrum.

”Med en klar politik på området bliver det efter min opfattelse nemmere at fortælle, at man er kommet galt afsted, hvis uheldet alligevel er ude,” siger Berit Møller Lenschow

Det igangværende forskningsprojekt om el-ulykker forventes afsluttet i starten af 2021.

Tre gode råd:

• Erkend at strøm er farligt.
• Orienter din arbejdsgiver hvis du får stød.
• Tag på skadestuen og følg op i den efterfølgende periode hos egen læge.