El-cyklister uden ansvarsforsikring kan komme i økonomisk klemme

af | aug 18, 2019

Hjem » Blog » El-cyklister uden ansvarsforsikring kan komme i økonomisk klemme

Før elcyklerne for alvor blev populære på de danske veje, advarede advokat Berit Møller Lenschow mod dem. Udtalelsen har vist sig at holde stik. Tallene viser, at elcykler medfører flere ulykker. Alligevel er der ingen lovkrav om ansvarsforsikring, hvis cyklen ikke kan køre over 25 km/t.

Hvis en elcyklist på en elcykel, der skyder en topfart af 25 km/t, kører en fodgænger ned, og fodgængeren kommer alvorligt til skade, skal elcyklistens ansvarsforsikring betale erstatningen til fodgængeren. Hvis altså elcyklisten har tegnet en forsikring, for som loven er i dag, er det ganske frivilligt. Kun elcykler, der kan køre op til 45 km/t er nemlig omfattet af et lovpligtigt krav om ansvarsforsikring, og det kritiserer erstatningsadvokat Berit Møller Lenschow fra Lenschow Erstatningsretten.

”Når man tænker på, at elcykler, der kan køre 25 km/t, også skyder en betydelig fart og kan gøre skade, hvis du rammes af cyklen som fodgænger eller lignende, kan man med rette spørge, om der er taget godt nok højde i loven for forsikringspligten og erstatningspligten, når det gælder denne slags cykler? Man kan godt argumentere for, at også elcykler, der kan køre 25 km/t, skal være ansvarlige på objektivt grundlag og have pligt til at tegne en ansvarsforsikring – præcis som bilister og elcyklister på cykler, der kan kører 45 km/t, skal,” siger Berit Møller Lenschow.

Læs mere om trafikulykker.

Elcyklerne er populære. Godt 55.000 elcykler blev langet over disken i Danmark sidste år, og udover ældre cyklister har også børnefamilier fået øjnene op for den elektriske jernhest. Men en cykel med batteri og motor kommer med en højere fart end en cykel, som kun kører på rugbrød. Årsagen til, at der sker ulykker med elcykler er oftest, at andre trafikanter undervurderer den fart, som cyklen kommer med.

En undersøgelse lavet af Kantar Gallup for Gjensidige Forsikring viser, at 25 procent af danskerne er imod elcyklerne, og i København er tallet helt oppe på 37 procent. Selvom cyklerne har været til stede i trafikken i forholdsvis kort tid, har 4 procent af danskerne allerede oplevet farlige situationer i trafikken med dem.

Berit Møller Lenschow opfordrer elcyklister på de elcykler, der ikke er omfattet af kravet om forsikringspligt, til at tegne en ansvarsforsikring alligevel. Bliver man skyld i en trafikulykke med personskade til følge, kan det resultere i en erstatningssag, og udgifterne kan hurtigt løbe op i millioner af kroner, hvis den anden trafikant er kommet voldsomt til skade, og der er kun den ansvarlige cyklist til at betale, hvis man ikke har tegnet en ansvarsforsikring.

 

Bekymrende

Kun de såkaldte speed pedelec – som er navnet på de ekstra hurtige elcykler – er omfattet af krav om en lovpligtig ansvarsforsikring.

”Alle trafikanter, herunder også elcyklister, skal naturligvis overholde færdselsloven, men det er bekymrende, at der ikke er lovkrav om lovpligtig ansvarsforsikring til alle elcykler – uanset cyklernes topfart. Statistikkerne viser, at andre trafikanter kan undervurdere cyklisternes hastighed. Jeg kan kun opfordre til omtanke ved brug for disse hurtige elcykler, og at man sørger for at have sin ansvarsforsikringer i orden – lovpligtigt eller ej,” siger Berit Møller Lenschow.

Læs mere om personforsikringer.

Tallene viser også at der er mange soloulykker, hvor folk styrter, fordi de ikke er rutinerede i at køre på de nye elcykler. Her der vigtigt at tjekke, om det kræver et tillæg til de forsikringer, man allerede har tegnet eller måske en supplerende forsikring, oplyser advokaten. Hvis du for eksempel har en ulykkesforsikringen, kan det have betydning for forsikringsselskabet risiko ved at tegne forsikringen, og dermed den erstatning, du har krav på, hvis uheldet er ude.

Har du brug for hjælp?

Ring til os på

+45 33 60 87 87

Telefontider

Kl 08:00 til 16:00