Diagnosefejl koster samfundet milliarder

Patienterstatningen og Dansk Selskab for Patientsikkerhed, der har kortlagt omfanget af diagnosefejl de seneste 10 år, og rapporten ”Veje til bedre diagnoser” viser, at der hvert år anerkendes omkring 63 dødsfald af Patienterstatningen i sager, hvor patientens diagnose overses, forsinkes eller stilles forkert.

Årligt er der cirka 760 personer, der får erstatning for skader som følge af fejldiagnosticering.

Rapporten viser også, at det er store summer, der betales i erstatning i anerkendte sager efter diagnosticeringsfejl. Ifølge rapporten betales der i gennemsnit cirka 248.000 kroner, når der ikke er følgedød, mens beløbet i gennemsnit er cirka 811.000 kroner, når patienten dør som følge af diagnosticeringsfejlen. Samlet er der i perioden 2009 – 2018 udbetalt cirka 2 1⁄4 mia. kroner i erstatning i sager med diagnosticeringsfejl.

Rapporten viser også, at diagnosticeringsfejlsrelaterede sager udgør 29 pct. af alle anerkendte behandlingsskadesager, og at brud, læsioner og kræft er de tilstande, hvor diagnosen oftest overses eller forsinkes. Overset og forsinket diagnose udgør cirka 90 pct. af alle diagnosticeringsfejl.

Tallet kan dog let være større, da det langtfra er alle, der søger erstatning. Dansk Selskab for Patientsikkerhed anslår således, at mørketallet for de sager, der ikke ender som erstatningssager, kan være mellem to og helt op til ti gange flere.

Fejl sker i starten

En gennemgang af lidt over 200 af sagerne viser, at det er i starten af forløbet, det typisk går galt, fortæller speciallæge, ph.d. Eva Benfeldt, der er en af de tre læger, der har gennemgået sagerne og været med til at skrive rapporten:

”Det er i den indledende fase, hvor man lytter til patientens historie, undersøger patienten og måske bestiller de første undersøgelser, det oftest går galt. Ud fra de oplysninger vi har haft adgang til, kan vi ikke fastslå præcis, hvorfor fejlene sker. Men faktorer som tidspres, mangelfuld kommunikation mellem patient og læge, manglende adgang til kollegial sparring eller manglende inddragelse af patientens pårørende er alle gode bud. Et mønster, vi har observeret i sagerne er, at ét symptom kan ”skygge for” andre symptomer, både ved akutte tilskadekomster og ved mindre typiske sygdomspræsentationer med flere symptomer, fx i almen praksis, siger Eva Benfeldt.

Læs mere om patientskader.

Advokat Berit Møller Lenschow har tidligere sat fokus på vigtigheden af, at din lægejournal er udfyldt korrekt. 

Det samme gælder i en artikel, som Berit Møller Lenschow tidligere har bragt om netop kræftpatienter.