Svært at få erstatning som kræftpatient

Kun et fåtal af kræftpatienter får erstatning efter tålereglen, selvom de oplever alvorlige komplikationer som følge af deres behandling for kræft. Man bør se på, om det er godt nok, eller der skal en praksisændring til, udtaler erstatningsadvokat.

Hvis du behandles for en sygdom, og i den forbindelse udvikler sjældne og alvorlige komplikationer, kan der efter lovgivningen kræves erstatning efter den såkaldte ”tåleregel”.  Sådan er det bare ikke, hvis du er kræftpatient. Det er nemlig temmelig svært og tæt på umuligt at få din skade anerkendt efter tålereglen.

Tålereglen omhandler de komplikationer, en patient ikke skal tåle. Og som kræftpatient, skal man stort set tåle alt. Kun ganske få kræftpatienter med merskader får nemlig tilkendt en erstatning som følge af de gener, de oplever i forbindelse med deres behandling. Når sagerne ankes, får Ankenævnet ret i ni ud af ti sager.

Læs mere om patientskader.

Den praksis møder nu kritik fra både Kræftens Bekæmpelse samt en række advokater, der arbejder med området. En af dem er Berit Møller Lenschow, der ejer Lenschow Erstatningsretten.

”Tålereglen lægger op til, at der sker en afvejning af de gener, man har fået af behandlingen, og den sygdom, man er blevet behandlet for. Der skal foretages en konkret vurdering af alvorligheden, altså komplikationer kontra sygdom. En kræftsygdom betragtes ofte som meget alvorlig, og det kunne se ud som om, at udgangspunktet i de sager, der skal afgøres nærmest per definition er, at kræftsygdommen er alvorligere end de komplikationer eller gener, man har fået af behandlingen.  Hvis det er tilfældet, er praksis blevet for streng,” siger Berit Møller Lenschow.

Bedre prognoser

De ansatte i sundhedsvæsenet er blevet rigtig dygtige indenfor behandling af kræftsygdomme i dag, og dertil kommer, at ikke alle kræftsygdomme er lige alvorlige og nogle sygdomme har bedre prognoser end andre. Advokaten forklarer, at man bør se på om det lægefaglige grundlag og indsigten i den enkelte sygdom er godt nok belyst til, at der kan træffes en forsvarlig afgørelse.

”Efter min opfattelse, bør man undersøge, om man ved afgørelsen af sagerne er går dybt nok inde i den viden, og om man forholder sig grundigt nok til den del i sagerne,” siger Berit Møller Lenschow og tilføjer:

”Hvis vi har et system, hvor man i forsvindende få sager opnår en erstatning trods alvorlige gener, er praksis nok blevet for streng.”

Hun understreger samtidig, at når man taler erstatning i de her sager, skal man også huske, at der er tale om sager, hvor lægerne har gjort alt efter bogen, og hvor patienten alligevel får erstatning.

”En kræftpatient med en god prognose for helbredelse, der får sjældne alvorlige merskader efter behandling for kræft, bør efter min opfattelse få anerkendt sin skade og tilkendt erstatning,” siger Berit Møller Lenschow.

Læs mere om erstatning.

Politisk vilje

Kræftpatienter mister måske dele af deres erhvervsevne, sygemeldes på grund af generne eller kan ikke længere opretholde en almindelig dagligdag efter behandlingen, hvis komplikationerne er alvorlige nok. I forvejen har de lige været et forløb igennem, hvor de har fået konstateret kræft og er blevet behandlet for dette. Det er ikke rimeligt i de sager, hvor man i øvrigt ville have været rask og tilbage på arbejdet, hvis behandlingen var forløbet uden de alvorlige komplikationer.

Landets sundhedsminister har netop meldt ud til DR, at hun vil tage et møde med Kræftens Bekæmpelse og undersøge, hvorfor kræftpatienter så sjældent får tildelt erstatning efter tålereglen. Det glæder Berit Møller Lenschow:

”I første omgang bør det undersøges, hvorfor så få kræftpatienter får tilkendt erstatning for merskader efter deres behandling for kræft. I patientskadesystemet er der lagt en linje for, hvordan disse sager behandles. Såfremt sagerne fremadrettet skal bedømmes eller behandles anderledes, vil det måske kræve en praksisændring og muligvis en politisk beslutning. Når jeg mener, at det kan kræve en politisk beslutning, skyldes det, at nævnets praksis jo til en vis grad læner sig op ad den Højesterets praksis, som allerede er på området. Her er der eksempler på afgørelser, hvor en patient har skullet acceptere henholdsvis alvorlig hjerneskade eller tarmskade.  En ændring vil kræve, at der er politisk vilje til at ændre loven, og derfor er det positivt, at sundhedsminister Ellen Trane Nørby nu går ind i sagen,” siger Berit Møller Lenschow.

Advokaten påpeger, at det er vigtigt også at huske, at erstatningsloven ikke kun gælder kræftpatienter. Afvejningen i tålereglen anvendes også overfor andre patienter med andre sygdomme. Her udgør patienter med hjertekarsygdomme blandt andre en stor gruppe.