Antallet af elcyklister stiger i Danmark

af | jun 1, 2021

Hjem » Blog » Antallet af elcyklister stiger i Danmark

Husk forsikringerne hvis du kører elcykel, lyder opfordringen fra erstatningsadvokat.

Antallet af mennesker, der kommer til skade eller bliver dræbt i trafikken har stort set været stagneret de seneste 10 år, men en gruppe skiller sig særligt ud: Elcyklister. Og det er især de ældre elcyklister, der kommer til skade i trafikken, viser tal fra Veldirektoratet. Alene i 2019 steg antallet af ulykker med elcyklister med 38 procent, og politiet kan berette om 109 tilskadekomne og 10 dræbte elcyklister. Det sidste er ifølge Vejdirektoratet 32 procent af alle dræbte cyklister, selvom kun otte procent af danskerne ejede en elcykel. Halvdelen af alle elcyklister, der kom til skade i en ulykke, var over 58 år.

Tallene viser også, at elcykler medfører flere ulykker. Alligevel er der ingen lovkrav om ansvarsforsikring, og selv hvis cyklen kan køre over 25 km/t er forsikringen frivillig. Kun elcykler, der kan køre op til 45 km/t er omfattet af et lovpligtigt krav om ansvarsforsikring, og det kritiserer erstatningsadvokat Berit Møller Lenschow fra Lenschow Erstatningsretten.

Læs mere om trafikulykker.

”Når man tænker på, at elcykler, der kan køre 25 km/t, også skyder en betydelig fart og kan gøre skade, hvis du rammes af cyklen som fodgænger eller lignende, kan man med rette spørge, om der er taget godt nok højde i loven for forsikringspligten og erstatningspligten, når det gælder denne slags cykler? Man kan godt argumentere for, at også elcykler, der kan køre 25 km/t, skal være ansvarlige på objektivt grundlag og have pligt til at tegne en ansvarsforsikring – præcis som bilister og elcyklister på cykler, der kan kører 45 km/t, skal,” siger Berit Møller Lenschow.

Flere cyklister på el

Under corona er antallet af cyklister steget med 20 procent i perioden fra 1. maj til 20. september 2020 sammenlignet med samme periode året før, viser tal fra Dansk Cykelturisme, og udviklingen forventes at fortsætte. En undersøgelse, som Userneeds har lavet for Ingeniørforeningen IDA, viser desuden, 1 ud af 3 danskere, der har skiftet over til elcykel som sit foretrukne transportmiddel til og fra arbejde, har erstattet bilen med elcyklen, og at halvdelen af dem, der har skiftet til elcykel, har skrottet den almindelige cykel til fordel for el.

Berit Lenschow opfordrer elcyklister på de elcykler, der ikke er omfattet af kravet om forsikringspligt, til at tegne en ansvarsforsikring alligevel. Bliver man skyld i en trafikulykke med personskade til følge, kan det resultere i en erstatningssag, og udgifterne kan hurtigt løbe op i millioner af kroner, hvis den anden trafikant er kommet voldsomt til skade, og der er kun den ansvarlige cyklist til at betale, hvis man ikke har tegnet en ansvarsforsikring.

”Alle trafikanter, herunder også elcyklister, skal naturligvis overholde færdselsloven, men det er bekymrende, at der ikke er lovkrav om lovpligtig ansvarsforsikring til alle elcykler – uanset cyklernes topfart. Statistikkerne viser, at andre trafikanter kan undervurdere cyklisternes hastighed. Jeg kan kun opfordre til omtanke ved brug for disse hurtige elcykler, og at man sørger for at have sin ansvarsforsikringer i orden – lovpligtigt eller ej,” siger Berit Møller Lenschow.

Læs mere om personforsikringer.

Tallene viser også at der er mange soloulykker, hvor folk styrter, fordi de ikke er rutinerede i at køre på de nye elcykler. Her der vigtigt at tjekke, om det kræver et tillæg til de forsikringer, man allerede har tegnet eller måske en supplerende forsikring, oplyser advokaten. Hvis du for eksempel har en ulykkesforsikringen, kan det have betydning for forsikringsselskabet risiko ved at tegne forsikringen, og dermed den erstatning, du har krav på, hvis uheldet er ude.

Har du brug for hjælp?

Ring til os på

+45 33 60 87 87

Telefontider

Kl 08:00 til 16:00