Erhvervsevnetab efter erstatningsansvarsloven
Af Berit Møller Lenschow, Advokat (L)
Tab af erhvervsevne betyder, at en skade eller sygdom har forringet dine muligheder for at arbejde og tjene penge. Hvis dit tab af erhvervsevne er på mindst 15%, kan du have ret til erstatning efter arbejdsskadeloven. Det kan for eksempel skyldes rygproblemer, stress eller alvorlig sygdom.
Forstå forskellen mellem erhvervsevnetab uden relation til arbejde og med relation til arbejde
Når man taler om erhvervsevnetab, er det vigtigt at forstå forskellen mellem, om skaden skete under udførelse af arbejde for en arbejdsgiver eller i din fritid. Hvis du har tabt erhvervsevne i forbindelse med arbejdet, er det altid Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der træffer afgørelse om dit tab. De ser på, hvor meget skaden påvirker din evne til at arbejde. Årslønnen er med til at danne grundlaget for erstatningen, og årslønnen fastsættes med udgangspunkt i året før skaden.
Hvis ulykken sker i fritiden, vurderes erstatning for erhvervsevnetab efter reglerne i erstatningsansvarsloven. Her skal du først bevise, at en anden part er ansvarlig for din skade. En skade i fritiden kan f.eks. være en trafikulykke. Krav på erstatning for tabt erhvervsevne, der er opstået som følge af en skade opstået i fritiden dækker også økonomiske tab, men processen og kravene er anderledes. I dette tilfælde kan du også få tilkendt erstatning.
Når du har krav på erstatning for tab af erhvervsevne, kan det være nødvendigt at få hjælp fra en advokat for at sikre, at din sag bliver korrekt behandlet. Hos Lenschow Erstatningsretten er vi eksperter i disse sager, og vi har mange års erfaring med at hjælpe i sager med erhvervsevnetab – både i forbindelse med arbejde og i fritiden.
Sådan vurderes dit tab af erhvervsevne
Når dit tab af erhvervsevnetab skal vurderes, ser man først og fremmest på forskellen i din indtægt, før og efter skaden eller sygdommen. Det kræver dokumentation både for din tidligere og aktuelle arbejdssituation.
Typisk skal der hentes oplysninger om:
- Din indkomst 12 måneder tilbage fra skadestidspunktet, hvis du er lønmodtager
- Din indkomst i form af regnskaber 3 til 5 år før skaden, hvis du var selvstændig.
- Din faktiske indtægt –enten i form lønsedler fra din arbejdsgiveren eller hos dig selv eller evt. udbetalingsmeddelelser, hvis du modtager offentlige ydelser.
- Opsigelse fra din arbejdsgiver på skadestidspunktet
- Kommunale oplysninger, fx om revalidering, arbejdsprøvning eller pensionssag, som viser, hvad du reelt kan eller har fået hjælp til.
Når alle oplysninger er samlet, sammenlignes din indtægt før og nu. Forskellen udgør dit tab af erhvervsevne – altså hvor meget du har mistet økonomisk. Hvis du har en nedsat erhvervsevne på mindst 15 %, kan du være berettiget til erstatning.
Du skal selv sikre, at både din tidligere og nuværende indtægtsmæssige situation medtages – så vurdering af dit tab af erhvervsevne bliver så retvisende og præcist som muligt.
Vurderingen af din erhvervsevne efter erstatningsansvarsloven foretages som en prognose over, hvordan din arbejdsevne forventes være i fremtiden med skadens følger og hvilken indtjeningsevne, du har efter skaden.
Sådan beregnes erstatning for tab af erhvervsevne efter erstatningsansvarsloven
Når du har fået, at din erhvervsevnetab er nedsat efter en skade, beregnes erstatningen ud fra en lovbestemt formel. Først fastsættes din årsløn, som er den løn, du havde inden ulykken. Årslønnen opreguleres årligt efter en lovbestemt reguleringssats. Beregningen af erstatningen for dit erhvervsevnetab sker ved at gange din årsløn med erhvervsevnetabsprocenten og derefter med en kapitalfaktor på 10.
Hvis du var over 29 år, da skaden skete, reduceres erstatningen med 1 % for hvert år, du var ældre end 29. Hvis du var over 54 år, nedsættes erstatningen yderligere med 2 % for hvert år over 54.
Det er typisk modpartens forsikringsselskab, som vurderer dit erhvervsevnetab og beregner din årsløn og din erstatning ud fra de oplysninger, de modtager fra dig eller de indsamler på vegne af dig.
Hvis du har antaget advokat vil denne forestå dette arbejde i samarbejde med forsikringsselskabet og du vil modtage rådgivning i den forbindelse.
I sager om erstatning efter erstatningsansvarsloven vil der typisk blive foretaget en vurdering af erhvervsevnetabet, som noget af det sidste i sagen, da din arbejdsmæssige situation skal være afklaret og din arbejdskrafts værdi efter skaden kan vurderes.
Den erstatning, der udbetales for erhvervsevnetab efter erstatningsansvarsloven vil altid blive udbetalt som et skattefrit engangsbeløb. Erhvervsevnetab skal vurderes til min. 15 % for at der er ret til erhvervsevnetabserstatning.
Dyk ned i vores kundeudtalelser, og se, hvordan vi har hjulpet andre, som vi kan hjælpe dig.
Erhvervsevnetab efter arbejdsskadesikringsloven
Tab af erhvervsevne betyder, at en skade eller sygdom har forringet dine muligheder for at arbejde og tjene penge. Hvis dit tab af erhvervsevne er på mindst 15 %, kan du have ret til erstatning efter arbejdsskadeloven. Det kan for eksempel skyldes rygproblemer, stress eller alvorlig sygdom.
Det kan være en stor udfordring at navigere i de juridiske krav og sikre, at du får den kompensation, du har ret til. Hos Lenschow Erstatningsretten forstår vi, hvor svært det kan være, og vi er her for at hjælpe dig.
Vi forstår din situation og arbejder hårdt for at sikre, at din sag bliver behandlet korrekt, og du får den erstatning, du har krav på. Vores erfarne advokater kan hjælpe dig trygt igennem hele processen, så du ikke skal bekymre dig om det praktiske. Hvis din skade betyder, at du måske skal tilkendes fleksjob, kan vi også vejlede dig i denne proces, ligesom vi kan hjælpe med sager med eventuel varig indtægtsnedgang. Uanset din erhvervsmæssige situation, kan du stole på os til at håndtere din sag, så du kan koncentrere dig om at få det bedre.
Værd at vide om midlertidig afgørelse
I arbejdsskadesager, hvor der skal vurderes erhvervsevnetab kan der træffes både midlertidige og endelige afgørelser om erhvervsevnetab. Den midlertidige afgørelse og de løbende ydelser, du er berettiget til, har indvirkning på dit eventuelle krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Først når der er truffet en delig afgørelse om erhvervsevnetab stopper dit krav på erstatning for erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.
Hvordan udbetales din erstatning for tab af erhvervsevne?
Erstatning for tab af erhvervsevne bliver typisk udbetalt som en løbende månedlig udbetaling, men i nogle tilfælde kan du også få udbetalt et skattefrit engangsbeløb. Det afhænger af flere forhold, men første og fremmest skal der være truffet en endeligt afgørelse om erhvervsevnetab eller der skal være truffet en afgørelse om det sikre erhvervsevnetab før du kan være berettiget til en skattefri engangssum.
Løbende ydelse
Hvis du er helbredsmæssigt afklaret og det er sikkert, at du ikke vende tilbage til det arbejde, du havde på skadestidspunktet og du dermed har et indtægtstab, der udgør f. eks. 15 %, vil der typisk blive truffet en midlertidig afgørelse og der vil blive udbetalt erstatning i form af løbende ydelser en gang hver måned.
Beløbet svarer til den forskel, der er mellem, hvad du kunne have tjent, og det som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vurderer du bør kunne tjene med skaden. Det er altså en økonomisk kompensation for den indtægt, du har mistet.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse om erhvervsevnetab kan fastsættes med en begyndelsesdato, der ligger før datoen for den midlertidige afgørelse. Da kan du have ret til udbetaling af ydelser med tilbagevirkende kraft. Disse ydelser vil blive udbetalt som et beløb og det kalder man et skattepligtigt engangsbeløb.
Engangsbeløb
Når tilskadekomne er helt afklaret træffer Arbejdsmarkedets Erhvervssikring en endelig afgørelse om erhvervsevnetabet. Hvis erhvervsevnetab er lavere end 50%, vil erstatningen blive udbetalt som en skattefrit engangserstatning.
Vurderes erhvervsevnetabet til 50 % eller mere vil erstatningen som udgangspunkt blive udbetalt som en løbende ydelser.
Genoptagelse og ændringer
Det er vigtigt at give Arbejdsmarkedets Erhvervssikring besked, hvis din arbejdsmæssige situation ændrer, fx hvis din erhvervsevne bliver endnu mere nedsat, eller hvis du får arbejde igen, så det sikres at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afgørelse træffes på korrekt grundlag.
Side sidst opdateret: 26.05.2026