Vi føjer endnu en dygtig jurist til vores team
Forleden blev vores stud. jur. Iben Holst Møller færdig som cand. jur., og hun afsluttede sit speciale med et flot 12-tal.
Hos Lenschow Erstatningsretten glæder ejer Berit Møller Lenschow sig over, at Iben Holst Møller fik så flot en afslutning på sit studie.
”Stort tillykke til Iben! Vi er rigtig glade på hendes vegne, og vi har også været glade for at have hende her hos os som stud. Jur. de seneste to år,” siger Berit Møller Lenschow.
Samarbejdet fortsætter derfor, og per 9. august er Iben Holst Møller således ansat hos Lenschow Erstatningsretten som advokatfuldmægtig, hvor hun vil hjælpe kunderne med deres erstatningssager sammen med det øvrige team.
Iben Holst Møller har lavet speciale i Overvågning af sikrede af forsikrings- og pensionsselskaberne – En undersøgelse af de retlige rammer for brugen af overvågning. Det er et emne, der netop nu er aktuelt, og hvor overvågningen har mødt stor kritik.
”Det er et højaktuelt speciale, som Iben har arbejdet med, og det udspringer af, at vi også her på kontoret oplever denne overvågning af sikrede i vores behandling af deres sager. Iben har derfor valgt et emne baseret på praktiske erfaringer også, og vi glæder os over, at hun fortsætter her hos os som færdiguddannet jurist,” siger Berit Møller Lenschow.