PATIENTERSTATNINGEN VIL GENÅBNE FLERE SAGER, HVOR PATIENTER HAR SØGT ERSTATNING I FORBINDELSE MED VAGTLÆGEKONSULTATIONER. .

Hvor stiller det en skadelidt, hvis lægevagten har sløret samtalen med patienten inden de er sendt ind til myndighederne?

SVÆKKEDE VILKÅR FOR SKADELIDTE

I følge DR.DK har lægevagten i Region Syddanmark gennem de sidste 6,5 år forvrænget lyden af optagede samtaler, inden vagtlægen har sendt optagelsen ind til myndighederne. Årsagen til sløringen har været at beskytte lægens identitet i tilfælde af klagesager, der har kunnet ende i pressen. Målet har været at beskytte lægen, men konsekvensen er, at patienten og derved skadelidte står svækket i sit erstatningskrav.

Læs artiklen her

Så selv om Morten Svenning Nielsen formand for PLO, Praktiserende Lægers Organisation, der driver lægevagten i Region Syddanmark mener, at der ikke har været problemer med sagsbehandlingen i regionen, så har der i følge DR.DK været eksempler på patienter, hvis erstatningssager er blevet afvist. Og som Berit Møller Lenschow advokat og ejer af Lenschow Erstatningsretten påpeger, så stiller det patienten dårligt fordi:

“Der stilles store beviskrav til de skadelidte og det er skadelidte (patienten), som skal bevise at vedkommende med overvejende sandsynlighed har været udsat for en patientskade. Som patient kan man i op til 10 år anmelde en skade til Patienterstatningen, hvis man eksempelvis mener, at man har været udsat for forsinket diagnosticering.  Derfor er det også meget uheldigt, at der er fejl i journalnotater fra vagtlægerne og at notaterne ofte ikke er fyldestgørende og derfor bliver det problematisk, at lydfilerne ikke gemmes sammen med journalnotaterne. Det er dog ikke et nyt problem. Som advokat oplever jeg af og til, at der kan være et clash mellem den anvendelse af lægejournalen, som arbejdsredskab, som lægerne bruger den og den betydning, den får i bevismæssig sammenhæng, når vi jurister, får den mellem hænderne. Se i den forbindelse artiklen Manglende oplysninger i din lægejournal kan koste dig din erstatning/”

Optagelserne af samtalerne er netop en del af skadelidtes bevismateriale, når han/hun søger erstatning hos Patienterstatningen. I artiklen peger direktør for Patienterstatningen Karen-Inger Bast på konsekvenser af sløringen. Det være svært at høre patientens vejrtrækning, og det kan derfor ikke afgøres om patienten er ængstelig, angst, insisterende eller opgivende. Dermed får Patienterstatningen ikke adgang til de oplysninger, som de vurderer nødvendige for sagen. Beviserne er derfor ikke fyldestgørende. Konsekvensen kan i sidste ende være, at en patient er blevet uretmæssigt afvist i sin erstatningssag i tilfælde af fejldiagnosticering. Og det har betydning for borgerens ret til en fair behandling.

MULIGHED FOR GENOPTAGELSE AF SAG

Det positive er, at vagtlægerne ikke længere, efter krav fra myndighederne, slører lyden af de filer de sender til Patienterstatningen og Styrelsen for Patientklager. Men sidder man som patient og skadelidt tilbage og er i tvivl om, hvorvidt man er berørt, så er der muligheder.

Læs mere om patientskader

Hvis din patientskade er afgjort på et forkert eller ufuldstændig grundlag, kan du bede om at få din sag genoptaget.

Hvis du ikke har anmeldt en patientskade, skal du vide, at fristen  for at anmelde en patientskade er inden 3 år fra det tidspunkt, hvor du vidste eller burde vide, at der var sket en skade i forbindelse med behandling, undersøgelse eller medicinering af dig. Advokaten forklarer, at det er muligt selv at anmelde en patientskade til Patienterstatningen, men at det kan være en fordel at få professionel hjælp fra en erstatningsadvokat.