Erstatningsansvarsloven er den centrale lov om udmåling af erstatning, når der efter de almindelige erstatningsretlige regler kan konstateres et erstatningsansvar. Loven fastsætter reglerne for, hvornår en skadelidt kan kræve erstatning eller godtgørelse efter en skade. Loven regulerer blandt andet personskade, erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, erhvervsevnetab og godtgørelse for svie og smerte. Formålet med erstatningsansvarsloven er at sikre, at personer, der lider et økonomisk eller personligt tab som følge af en ansvarspådragende handling, kan få kompensation efter de gældende regler. Samtidig indeholder loven bestemmelser om, hvordan erstatningen fastsættes, og hvornår erstatningen nedsættes eller helt kan bortfalde.
Læs også: De gældende erstatningstakster
Hvornår giver erstatningsansvarsloven ret til erstatning?
Efter erstatningsansvarsloven tilkommer skadelidte erstatning, når en person, virksomhed eller myndighed er ansvarlig for den skade, der er opstået. Det kræver som udgangspunkt, at der er handlet ansvarspådragende, og at der er en sammenhæng mellem handlingen og skaden.
Loven anvendes i alle sager, hvor der er erstatningsansvar efter de almindelige erstatningsregler eller tilfælde, hvor der i henhold til loven er erstatningsansvar. Det gælder for eksempel trafikulykker, patientskader og vold, men også i visse tiltælde arbejdsskader.
Erstatningen kan være en godtgørelse, som en slags plaster på såret. Det er typisk svie og smertegodtgørelse eller varigt men eller den kan fastsættes ud fra skadelidtes konkrete tab og de regler, der følger af loven. I personskadesager kan den skadelidte blandt andet tillige kræve erstatning for behandlingsudgifter, tabt arbejdsfortjeneste og varige følger efter skaden.
Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og erhvervsevnetab
Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste skal dække den løn eller indkomst, som skadelidte mister i perioden efter skaden. Formålet er at stille den skadelidte økonomisk, som hvis skaden ikke var sket.
Hvis en personskade medført varig nedsættelse af arbejdsevnen, kan der desuden gives erstatning for erhvervsevnetab. Ved vurderingen af skadelidtes erhvervsevnetab beregnes blandt andet betydningen for skadelidtes fremtidige erhvervsevne og mulighederne for fortsat beskæftigelse.
I nogle tilfælde kan der tilkendes midlertidig erhvervsevnetabserstatning, indtil skadens endelige konsekvenser er afklaret. Hvis der senere foreligger væsentlige uforudsete ændringer i skadelidtes situation, kan sagen efter skadelidtes begæring genoptages.
Godtgørelse for svie og smerte efter erstatningsansvarsloven
Godtgørelse for svie og smerte er en kompensation for de midlertidige gener og belastninger, som en skade medfører. Godtgørelsen gives typisk i den periode, hvor skadelidte er syg eller under behandling.
Godtgørelse kræver ikke et økonomisk tab, men er en slags plaster på såret og godtgørelse er uafhængig af skadelidtes indkomst, men fastsættes takstmæssigt.
Aldersreduktion
Erstatning for erhvervsevnetab nedsættes, hvis skadelidte er ældre end 29 år på skadestidspunktet.
Godtgørelse for varigt men nedsættes, hvis skadelidte er ældre end 39 år på skadestidspunktet.