Skulle uheldet være ude på ferien, så læs med her!

af | jun 29, 2026

Sommerferien står for døren og mange er allerede taget afsted og andre glæder sig til, det snart bliver deres tur. Sommerferie betyder for de fleste heldigvis tid til afslapning og gode oplevelser.  Hvis uheldet alligevel skulle være ude og du kommer til skade i din sommerferie, er det en fordel at komme juridisk godt fra start.

Det er reglerne i det land,  hvor du er kommet til skade, der bestemmer, om du har ret til erstatning. Er du på ferie uden for Danmark, er det altså ikke de danske regler, der gælder, hvis du vil gøre krav mod en skadevolder eksempelvis efter en trafikulykke. Hvis du f.eks. er kommet til i Italien, er det italiensk ret, der bestemmer, hvornår du har ret til erstatning.

Hos Lenschow erstatningsret rådgiver vi kun om dansk ret og danske regler.

Jeg vil dog altid opfordre til, at man sørger for at have dokumentationen på plads, hvis man kommer til skade på en ferie. Tag foto eller video, få vidners telefonnumre og opsøg en læge. For at sikre dig bedst muligt bør du inden for de første 72 timer efter skaden søge læge og blive grundigt undersøgt der. Husk også at tjekke din lægejournal grundigt, da det er vigtigt, at alle detaljer er med.

Rejser du i udlandet, så få en udskrift af lægejournalen fra ferielandet med hjem i bagagen. Er disse ting i orden, står du nemlig stærkere, hvis du senere skal søge erstatning eller anmelde skaden til en forsikring, forklarer advokat Berit Lenschow fra Lenschow Erstatningsretten.

Hvis du kommer til skade på din ferie i Danmark er det dansk lovgivning, der regulerer dit krav på erstatning. Det vil alt andet lige være lidt mere tilgængeligt som dansker at søge erstatning fra en skadevolder, der også er underlagt dansk ret.

Efter dansk ret er det dig, der skal bevise, at du er kommet til skade og at der er en, der er ansvarlig for din personskade. Du skal også bevise, at du har lidt tab som følge af skaden.

Hvis du f. eks. har været involveret i en trafikulykke er det reglerne i erstatningsansvarsloven, der gælder. Er du kommet mere alvorligt til skade kan der være krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, svie og smertegodtgørelse og måske endda varigt mén og erhvervsevnetab,” siger Berit Møller Lenschow.

Læs mere om lægejournalen.

”Det er normalt gratis at få en forhåndsvurdering af en given sag hos en advokat, og med den rette juridiske hjælp fra start, står man bedre,” siger Berit Møller Lenschow.

Har du brug for hjælp?