Det kan få store konsekvenser, hvis du glemmer det .
Mange af os tænker ikke over det i hverdagen – men når livet ændrer sig, bør dine forsikringer også gøre det. Uanset om du er studerende, selvstændig, fuldtidsansat, deltidsansat, på barsel, ledig, frivillig, pensioneret eller midt i et jobskifte, kan ændringer i din livssituation få betydning for dine forsikringer. Hvis din dagligdag ændrer sig, bør dine forsikringer derfor følge med.
Når vi hjælper skadesramte med en sag ved deres ulykkesforsikring, støder vi af og til på tilfælde, hvor de oplysninger forsikringsselskabet har registreret om forsikringstager ikke stemmer overens med det faktisk. Forsikringsmatematik er en svær størrelse og de kategorier, der arbejdes med er ikke altid umiddelbar logiske. Derfor vil vi på ny slå et lille slag for, at du sikrer dig, at du står korrekt registreret hos din forsikring og at du kontakter din forsikring, hvis du f. eks. skifter arbejde eller går fra at være aktiv på arbejdsmarkedet til folkepensionist m.v.
For bedre at kunne forstå, hvad vi taler om, får du her en lille historie (Casen er opdigtet, men absolut realistisk).
Maria meldte sig som frivillig på en festival. Under opsætning af en scene faldt hun og brækkede håndledet. Da hun meldte skaden til sit forsikringsselskab, afviste selskabet at dække skaden. Maria havde aldrig fortalt forsikringsselskabet, at hun lavede frivilligt arbejde – det betød, at hendes ulykkesforsikring ikke matchede hendes virkelighed. Marias risiko var forøget væsentlig og forsikringen mente derfor ikke, at de skulle dække skaden. Det kan diskuteres om forsikringsselskabet helt kan undgå at dække skaden. Hvis Maria har betalt for lidt i præmie, vil der dog formentlig skulle ske en forholdsmæssig nedsættelse af erstatningen.
Hvorfor er det vigtigt at opdatere din forsikringsstatus?
Når din beskæftigelse eller dagligdag ændrer sig, kan din risikoprofil ændre sig i forsikringsselskabets øjne. Og hvis du ikke giver dem besked, kan du ende med at stå i en forkert fareklasse. Det kan få store konsekvenser, hvis du kommer til skade – fx i form af afslag på dækning eller en lavere erstatning.
Hvad kan der ske, hvis du ikke opdaterer din forsikring?
Hvis din status ikke er korrekt registreret hos forsikringsselskabet, og du eksempelvis bliver registreret som fuldtidsarbejdende, selvom du er ledig eller på deltid, kan det føre til:
- Afslag på udbetaling ved skade
- Nedsat erstatning, fordi du har betalt for lidt i præmie
- Forsinket sagsbehandling, fordi din sag kræver ekstra dokumentation
Sådan sikrer du, at du er korrekt dækket
- Kontakt dit forsikringsselskab: Uanset om du er startet på et nyt studie, er gået på barsel eller har skiftet job, så informér dit forsikringsselskab. Det kan betyde ændringer i din præmie – men det sikrer, at du er korrekt dækket.
- Tjek dine policer jævnligt: Det er ikke kun jobstatus, der spiller ind. Har du fået en ny hobby, begyndt at dyrke ekstremsport, eller har du ændret dine daglige rutiner? Det kan også påvirke din fareklasse.
- Vær proaktiv ved skade: Hvis uheldet er ude, så:
- Søg straks lægehjælp (fx skadestue)
- Anmeld skaden til dit forsikringsselskab hurtigst muligt
- Få kontakt oplysninger på eventuelle vidner
Hvem bør være ekstra opmærksomme?
- Studerende og nyuddannede
- Folk i jobskifte eller på orlov
- Deltidsansatte og freelancere
- Selvstændige og iværksættere
- Personer på førtidspension
- Personer på barsel, efterløn eller pension
Har du spørgsmål? Kontakt os på: