Det er forbudt at suse forbi bilkøen via midterstriben

af | apr 30, 2019

Hjem » Blog » Det er forbudt at suse forbi bilkøen via midterstriben

Og heller ikke selvom der er plads. Alligevel sker det ofte på de danske veje. Advokat advarer mod tendensen.

Motorcyklister må ikke overhale imellem rækker af køretøjer, som venter i kø på en vej – og heller ikke selvom, der ser ud til at være plads til at zigzagge på midterlinjen og mellem bilerne i køen. Overhaling skal altid ske længst til venstre – og der skal være den nødvendige plads, så ingen udsættes for fare. Det betyder, at motorcyklister skal helt ud til venstre for bilerne i vognbanen længst til venstre, hvis de ønsker at overhale ved for eksempel køkørsel, oplyser FDM. Motorcyklisten må heller ikke overskride den ubrudte linje ind mod et autoværn, når han overhaler.

Advokat Berit Møller Lenschow, der ejer Lenschow Erstatningsretten, advarer mod at suse mellem bilerne i køen ad midterstriben for at komme hurtigere frem. Sker der en ulykke, kan det få stor betydning for motorcyklistens forsikringsselskab og ved en eventuel erstatningssag.

Læs mere om trafikulykker.

”Hvis en motorcyklist overtræder reglerne og kommer til skade i den forbindelse, kan det få betydning for hans krav på erstatning både i forhold i forhold til en eventuel modpart men også i forhold til motorcyklistens egen forsikring. Så selvom det kan være fristende at overhale via midterstriben, er det altså forbudt,” siger Berit Møller Lenschow.

 

Advokaten har en række gode råd til motorcyklister, når det kommer til forsikring.

 

Tjekliste for motorcyklister:

 

  • Overvej at tegne en førerpladsforsikring. Mange ulykker på motorcykel er soloulykker. Har du en førerpladsforsikring, vil du typisk have samme mulighed for erstatning som ved andre trafikulykker, hvor der er en modpart. Det vil sige krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, svie og smerte, varigt mén og erhvervsevnetabserstatning.

 

  • Vær sikker på at din ulykkesforsikring dækker. Ikke alle selskabers ulykkesforsikring dækker kørsel på motorcykel. Nogle forsikringsselskaber kræver, at der tegnes en tillægsdækning.  

 

  • Undersøg også om din livsforsikring dækker ved kørsel på motorcykel.

 

Læs mere om erstatningstaksterne.

”Endelig er det vigtigt at bemærke, at førerpladsdækning og ansvarsforsikringen på motorcyklen også dækker, selvom du har lånt cyklen ud til en anden,” siger Berit Møller Lenschow.

 

Har du brug for hjælp?

Ring til os på

+45 33 60 87 87

Telefontider

Kl 08:00 til 16:00