Aftale skal mindske utrygheden efter en arbejdsskade

Arbejdsskadeaftale er den første større reform af området siden 2004.

Tiden efter en arbejdsskade kan være forbundet med stor usikkerhed og frustration. Den enkelte skal leve med usikkerheden om, hvorvidt det er muligt at vende tilbage til sit hidtidige arbejde eller opretholde tilknytningen til arbejdsmarkedet i det hele taget. Derudover kan tilskadekomne stå i en usikker økonomisk situation, hvor der kan gå lang tid, før man får en afgørelse og dermed klarhed om sin fremtidige økonomiske situation.

Nu er regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier blevet enige om en række nye initiativer, der styrker og forbedrer arbejdsskadesystemet.

Den betyder, at det skal være attraktivt for dig som skadelidt at tage en kompetencegivende uddannelse, hvis du ikke længere kan varetage dit oprindelige job. I den sammenhæng indføres en ny ordning, hvor tilskadekomne under uddannelsen har en stærk økonomisk sikkerhed med 83 pct. af deres hidtidige løn.

Samtidig er der vedtaget en række initiativer, der skal forkorte sagsbehandlingstiden for arbejdsskadesagerne. Der henvises til sanktioner målrettet forskellige aktører, som systemet er afhængige af.

”Det er helt genkendeligt for mig, som arbejder med disse sager, at der går megen tid med at hente oplysninger fra diverse aktører. Det er dog efter min opfattelse ikke den eneste forklaring. Desværre har den ansvarlige myndighed på området meget lange sagsbehandlingstider, også i de sager, som er fuldt ud oplyst,” siger advokat Berit Møller Lenschow, der ejer Lenschow Erstatningsretten.

Læs mere om arbejdsskader.

Endelig indføres der  også en pligt til forsikring for visse arbejdsgivere. Det skal gøre det lettere for ansatte i omsorgsfunktioner at få erstatning, hvis de udsættes for vold på arbejdspladsen. I dag skal en tilskadekommen, der har været udsat for vold på arbejdspladsen tage stilling til om det er relevant at anmelde overfaldet til politiet. Det er nemlig som udgangspunkt et krav i offererstatningsloven.

”Netop denne pligt har et iboende dilemma, når det for eksempel gælder plejepersonale, der udsættes for vold af en borger, som plejepersonale samtidigt skal passe. Udgangspunktet kan alene fraviges, hvis en manglende anmeldelse til politiet er begrundet i generelle pædagogiske eller behandlingsmæssige hensyn på den pågældende institution. Arbejdspladsen skal altså generelt have forholdt sig til, hvad politikken er på dette område. Ved at indføre en forsikringspligt vil en tilskadekommen være fri for spekulationer om anmeldelse til politiet med videre. Forhold som i nogle tilfælde har medført, at en tilskadekommen helt har opgivet at kræve erstatning eller har mistet sin erstatning, fordi lovens krav ikke er efterlevet,” siger Berit Møller Lenschow.

Ændringen er derfor et klart plus, mener hun.

”Det er første gang i 18 år, at der laves en så gennemgribende reform af området for arbejdsskader, og jeg ser frem til at opleve aftalen udført i praksis. Forhåbentlig vil disse tiltag lette sagsbehandlingen og sikre den skadelidte bedre. Mange venter meget lang tid på en afgørelse i deres sag, og den utryghed påføres den skadelidte oven i arbejdsskaden,” siger Berit Møller Lenschow.