Lidt om sagen

En minkpelser var i flere år blevet udsat for eksponering af træstøvpåvirkning i forbindelse med sit arbejde, der bestod i at pelse mink. År efter udviklede minkpelseren kræft i bihulerne, og spørgsmålet i sagen var, om denne sygdom kunne tilskrives vores klients mange års arbejde med pelsning af mink under eksponering af træstøvpåvirkning. Arbejdsmarkedets erhvervssikring afviste i første omgang sagen. Lenschow Erstatningsretten anmodede om genbehandling med henvisning til, at oplysninger om påvirkningen var fejlbehæftet og derfor vurderet forkert. Arbejdsmarkedets erhvervssikring anerkendte en fejl i forbindelse med vurderingen af sagen og genoptog sagen med henblik på ny vurdering. .

Reglerne om erhvervssygdomme

En erhvervssygdom er en sygdom eller lidelse, der skyldes arbejde eller de forhold, arbejdet er foregået under. Reglerne om erhvervssygdomme i Danmark er en del af arbejdsskadesikringsloven, som beskytter arbejdstagere mod sygdomme, der opstår som følge af arbejdsmæssige forhold. Erhvervssygdomme er sygdomme, som er opstået på grund af langvarig eller intensiv påvirkning fra forhold i arbejdet, såsom støj, kemikalier, vibrationer, tunge løft, stress osv.

Hvordan får jeg anerkendt en sygdom , som skyldes mit arbejde?

Erhvervssygdomsfortegnelsen: Der findes en liste over sygdomme, der anerkendes som erhvervssygdomme. Denne liste revideres løbende og indeholder sygdomme, der ofte er forbundet med bestemte arbejdsforhold. Hvis en sygdom er på denne liste, er det lettere at få den anerkendt som en erhvervssygdom.

Indberetning af erhvervssygdom: Hvis en person mener, at vedkommende har fået en erhvervssygdom, skal sygdommen anmeldes til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES). Anmeldelsen kan foretages af lægen, arbejdsgiveren eller personen selv.

Anerkendelse af erhvervssygdom: For at få anerkendt en sygdom som en erhvervssygdom skal der være en sandsynlig sammenhæng mellem arbejdet og sygdommen. Hvis sygdommen ikke er på listen over erhvervssygdomme, kan den alligevel anerkendes, hvis en speciallæge vurderer, at der er en årsagssammenhæng mellem arbejdet og sygdommen.

Klage: Hvis en sag om erhvervssygdom afvises, har personen mulighed for at klage over afgørelsen til Ankestyrelsen.

Hvis der opnås anerkendelse af en erhvervssygdom kan du have ret til erstatning.  Der kan være tale om varigt mén godtgørelse, erstatning for tab af erhvervsevne, behandlingsudgifter og eventuelle begravelsesudgifter, hvis sygdommen medfører dødsfald.

Nærmere om afgørelsen fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afsagde den 11. september 2024, en afgørelse, hvorved en tilskadekommen fik medhold i, at hans kræftsygdom i bihulerne var forårsaget af tidligere mangeårige arbejde som mink pelser.

I afgørelsen anerkender Arbejdsmarkedets Erhvervssikring sygdommen i form af kræft i bihulerne som en erhvervssygdom. Arbejdsmarkedets erhvervssikring afviste i første omgang sagen, da tilskadekomne havde udført ulønnet arbejde, der også bestod i at pelse mink, hvor han ligeledes var blevet eksponeret for samme træstøvpåvirkning. Det ulønnede arbejde, havde Arbejdsmarkedets erhvervssikring ikke gjort til en del af sagen i første omgang.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring medgav yderligere i deres afgørelse, at det i første omgang, havde været en fejl, at tilskadekomnes ulønnede arbejde ikke var blevet taget med i vurderingen.

Derpå anerkendte Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, at tilskadekomnes arbejde som mink pelser og den efterfølgende kræft i bihulerne havde årsagssammenhæng, og dermed kunne kræften i bihulerne anerkendes som en arbejdsskade.  Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fastsatte ved samme afgørelse et foreløbigt varigt mén og tilskadekomne har modtaget foreløbig erstatning. Vi er meget glade for resultatet. Spørgsmål om sagen kan rettes til Rikke Lauritsen på kontakt@erstatningsretten.dk

Tre gode råd til dig, som har været udsat eller er udsat for en lignende påvirkning i forbindelse med dit arbejde

  • Anmeld din skade til Arbejdsmarkedets erhvervssikring (AES)
  • Gå til læge
  • Overvej juridisk bistand